Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Den politiske skandinavisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
J. Løvland.
Det er oftere paapeget, at forrige aarhundredes skandi
navisme var en gjenspeiling af de tyske [samlingsbestræbel
ser og gik parallelt med disse. «Den nordiske enhed» skulde
svare til «den tyske enhed». Ligesom denne skulde samle
alt, som taler tysk, saa skulde nu alt, som taler «nordisk»,
bindes sammen. Ligesom den tyske havde ogsaa den
nordiske enhedsbevægelse sine arnesteder ved universite
terne. Den udgik fra Danmark og regnede flere af Dan
marks første mænd blandt sine ledere. Ved siden af
digteren Carl Ploug og Barfod maa nævnes politikeren Orla
Lehmann. Hele den romantiske digterskole med Oehlen
schläger og Grundtvig i spidsen var skandinaver. Og ilden
forplantedes til Kristiania, Upsala og Lund. De nordiske
studentermøder med fester, taler og sange var de sterkeste
udslag. Herhjemme var advokat Dunker, digteren Welhaven,
professor Monrad, lektor, senere rektor Johan Friis blandt
de mest anseede forkyndere. De unge digtere Vinje, Bjørnson,
Jonas Lie og Ibsen skrev stemningsfulde vers. Den tone
angivende presse og de bedste penne og talere stod til tjeneste.
Den skandinaviske ide var blevet «ideen», som man for
kyndte og levede for og lovede at ville dø for. Den fyldte
luften, saa «intet hørtes uden den, uden den». «Mrgbl.» og
professor Schweigaard ligesom Fr. Stang og Joh. Sverdrup
stillede sig dog nærmest neutralt
Skandinavismen bygger paa den opfatning, at de tre folk,
ligesom de tyske folkegrene, er af samme nationalitet. De
tre sprog er kun «dialekter» af samme tungemaal, og folkene
hører ligesaa nøie sammen som sachsere og schwabere
i Tyskland. Derfor sang man: «Længe var Nordens herlige
stamme spaltet i trende sygnende skud», men saa trøstede
man sig med: «Atter det skilte bøier sig sammen, engang i
tiden vorder det et.» Det naturstridige i billedet om en
stamme, der havde delt sig «i skud», som igjen skulde
vokse sammen til én stamme, stødte ikke skandinaver ne.
De følte ikke og vilde ikke tænke paa, at tre grene, om de
end har vokset ud fra en fælles rod, fjerner sig mere og
mere fra hverandre, og at hver af dem er blevet et selvstæn
digt træ, som ikke alene har sine egne grene, blade og frug
ter, men ogsaa har skudt sine egne rødder i egen jord.
«De tre skud» har, som rimeligt er, vist klare sygdomstegn,
hver gang de har været sam menbundne.
12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
