Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - J. Løvland: Den politiske skandinavisme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den politiske skandinavisme.
Skandinavismens maal har altid været de tre folks sam
menslutning til en national og politisk enhed, «at forberede
de tre rigers sammensmeltning», hed det i den danske
förenings program af 1865. Seiv efter modgangene i 1864
forkyndte Orla Lehmann paa et skandinavisk møde i
Stockholm juni 1866: «Hvad Storbritannien, Frankrige, Spanien
og nu ogsaa Italien har fuldbragt, det har Tyskland længe
efterstræbt ai de forskjelligste veie, og det vil det tidligere
eller sildigere naa. Det er den samme opgave, som vor tids
nationale stræben stiller de tre grene af den nordiske folke
stamme. Adskilte ville de være fordømte til afmagt maaske
viede til uncergang. Kun i förening har de en fremtid.»
Danmark sai med det slesvig-holsteinske spørgsmaal uløst;
det hang som det truende sverd over dets hoved, at nåar den
sidste Oldenburger Fredrik VII døde, og tronfølgeren af
det gliicksburgske hus skulde arve ham, saa vilde Augusten
borgernes parti igjen melde sig ikke alene i det tyske landskab
Holstein, mea ogsaa kræve, at det danske landskab Slesvig eller
Sønderjylland skulde følge med. «Schleswig-Holstein meer
umschlungen» var opsangen fra tysk side, og i plattysken
hed det «heel un’ ungedeelt». Her trak det op til strid ved
«Nordens sydgrænse», ved «Tyras vold», den gamle lange og
utidsmæssige grænsemur, som kaldes Dannevirke. Nu stil
lede skandir.averne sig den praktiske opgave, at Carl XV af
Sverige og Norge egentlig burde arve Danmark efter Fredrik
VII, og Norden saaledes atter samles 1. Eller ialfald: seiv
om den anerkjendte tronfølger som Christian IX besteg Dan
marks trone, som stormagterne havde vedtaget, saa skulde alle
tre folk mødes paa «Tyras vold» til fælles grænsevagt. Dette
lovede og svor man paa vers og prosa ved de nordiske
møder og fester, og flere enkeltmænd fra Norge og Sverige
holdt ord baade i krigen mod oprørerne 1848—50 og mod
Preussen og Østerrige 1864.
1 Et fransk forslag af 1857, der maaske havde Napoleon lIIs sympati,
gik ud paa at overlade prins Christian («protokolprinsen») Holstein, Lauen
burg og Sydslesvig, mens resten af Danmark skulde tilfalde Bernadot
terne. I modsætning hertil föreslog prins Christians svoger, baron Blixen-
Finecke, gjensidig adoption for det Bernadottiske og det Gliicksburgske
dynasti. Der blev ogsaa, efteråt Christian IX var blevet Danmarks konge,
vaaren 1864 forhandlet mellem ham og Carl XV om en familietraktat, hvor
efter den længstievende af dem skulde arve den anden, og efter ham
tronfølgeren i det andet rige.
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
