Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
kun det menneske vil af sig seiv være hindret fra at benytte
sit medmenneske blot som et middel for sit eget maal.
Det vilde kanske lagt fremstillingen nærmere almindelig
forstaaelse, om jeg havde omsat de tysk-filosofiske vendinger
til mere kjendte religiøse ordelag. Men jeg haaber alligevel
at have givet et indtryk af det høie intellektuelle og moralske
krav, Weininger stiller. Det giver unegtelig undertiden et
ret ungdommeligt indtryk, saadan som han tumler med be
greberne, der er ogsaa noget ufærdigt i den maade, hvorpaa
han trækker frem sine nye, tildels meget bemerkelsesværdige
tanker paa alle mulige feiter, som staar i ret fjern for
bindelse med emnet. Men der kan ikke være tvil om, at
hans slutninger logisk har vegt, ei heller om, at hans ekstati
ske fremstilling bæres af høi moralsk kraft.
Det er da paa en saadan verdensanskuelses grund, efter
en saadan maalestok, forholdet mellem kjønnene maales.
Først nåar det opfattes, faar man forstaaelsen af domme,
som ellers vilde klinge helt absurde.
Den sidste konsekvens kan man straks skjønne er, at
enhver kjønslig forbindelse er umoralsk, den strider mod
menneskehedens ideal. Ikke fordi askesen er en pligt
livet kan nydes men først og fremst fordi kvinden der
under blir behandlet som blot middel for mandens maal,
som en ting. Det hjælper ikke, at kvinden seiv vil, menneske
værdet blir i hans som i hendes person sat tilside for
lysten.
Man tinder let ligheden mellem denne tankegang og
den katolsk-kristelige cølibaUanke, man forstaar, at Weininger
mener, at Paulus i Korinterbrevet viser en slåp eftergivelse
ligeoverfor de ideelle krav.
Og nåar saa kvinden for sig blir stillet ligeoverfor de
absolute krav, skal som mikrokosmos realisere sig seiv
med übønhørlig fordring paa sammenhængende logisk-etisk
verdensalt i tanke og vilje?
Det er lige selvsagt som arvesynden, at hun ikke nåar
maalet. Men Weininger gaar videre. Kvinden har ikke
sjæl, hun har intet jeg, er kun objekt og vil kun være det,
er materie, ikke form, er altsaa i det hele ikke.
Dette er en afslutning af undersøgelsen, hvortil enhver
analyse om kvinden fører. Om denne erkjendelse, saaledes
sagt, kort og godt, synes haard og skaanselsløs, paradoks,
451
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
