Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens lanker.
«perverse tilbøieligheder». Weininger drager heraf den slut
ning, at den absolute inddeling i to kjøn ikke svarer til virkelig
heden. Han opstiller principet om «de kjønslige overgangs
former» som en kardinal grundsats for individualpsykologien.
Der findes, seiv hvor de anatomiske forhold er utvilsomme,
ingen absolut mand (M) og ingen absolut kvinde (Q). Der
kan være tilnærmelser til den rene type M eller Q, men der
kan være mænd, som har mere af Q i sig end af M. Seiv hvor
det ikke er udtalt perversitet, kan det røbe sig i de brede
hofter, i stemmen o. s. v. legemlig. Og især psykisk.
Det kan ikke negtes, at en række seksuelle fænomener,
som efter teorien om de absolut skilte kjøn synes isoleret
og abnorme, lader sig indordne i sammenhæng efter denne
hypotese. Det falder ogsaa let at finde inden ens egen be
kjendtskabskreds eksempler paa, hvad Weininger opstiller
som erfaringssats, at der naturlig bestaar kjønslig tiltrækning
mellem to individer som kompletterer hinanden, en M med
meget Q i sig søger naturlig en Q med tilsvarende meget M
i sig, en temmelig ren M, en do. Q.
Nu skulde man tro, at Weininger netop paa grundlag af
sine seksuelle overgangsformer maatte rinde det uraad at skille
skarpt mellem mand og kvinde aandelig. Men det er netop
det han gjør skarpere end nogen. Forsaavidt kan han jo
komme letvindt til det ved at henføre enhver aandelig egen
skab netop til den bestanddel i sammensætningen, som han
ønsker. Han hævder saaledes straks, at Q ikke har nogen
somhelst trang eller evne til den emancipation, som skulde
gjøre hende lig M i aandelig og moralsk frihed, i interesse
og skaberkraft. «Alle kvinder, som virkelig har søgt eman
cipation eller som med en vis ret er blevet berømte eller paa
nogen maade aandelig fremragende, fremviser talrige mand
lige træk, for et skjærpet blik viser de ogsaa anatomisk-mand
lige karakterer, en tilnærmelse til manden i legemligt ud
seende.» De indeholder altsaa meget M. Og han fremfører
ogsaa en række historiske beviser, lige fra Sappho, Katha
rina II til George Sand. Rækken kunde let øges, men det
bliver dog vanskeligt at godtgjøre, at regelen er undtagelses
fri, hvad Weininger maa kræve.
Naar han paa dette grundlag videre giver det svar paa
spørgsmaalet, hvad der skiller kjønnene, at «Q er intet andet
end seksualitet, M er seksuel og dertil noget mere», «manden
453
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
