Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
har det samme psykiske indhold som kvinden, men i mere
artikuleret form», saa viser selve komparativformen i svaret
hen til en gradsforskjel, ikke en væsensforskjel. Der mangler
hvert fundament for postulatet: «seiv den dybeststaaende mand
staar uendelig høit over den høieststaaende kvinde».
Det er da ogsaa tydeligt nok, at en væsentlig del af
Weiningers principielle undersøgelse bygger, ikke paa en
sammenligning mellem mand og kvinde, som de er, men
mellem netop hypotesens seksuelle Q og geniet, det
som i tanke og vilje har maal med verdensaltet. Ved en
saadan sammenligning blir klarlig den rene mand, guds
billedet, det absolute noget, kvinden, ogsaa Q i manden,
symbolet for intetheden. Men synderlig interesse faar jo
ikke sammenligningen.
Det er utvilsomt overordentlig fine psykologiske analyser,
Weininger giver af kvinden, natsiden. «Sjelden tror jeg
desværre vi er forstaaet bedre», siger «En kvinde». Med fin
sporsans følger han løgnen, og først og fremst seksualiteten
i alle kvindens forhold. Hun er enten mor eller elsker
inde (Dirne). Moderen staar helt under slegtsopgaven,
elskerinden helt udenfor, begge er kjønsbestemt, begge er af
naturen koblersker. Kvindekjønnet arbeider i sin helhed
sammen for kjønsmaalet. Men seiv slegtsopgaven er ikke etisk
for det intelligible jeg. Ingen vil paastaa i øieblikket, at
den kjønslige forbindelse sker med det formaal at forplante
menneskeheden.
For den høie logisk-etiske individualitet, for geniet er
den legemlige forbindelse ligefrem umoralsk. «Manden kan
ikke løse sit største personlige problem, nåar han stadig
væk negter menneskelighedens ide i kvinden ved at nytte
hende som et middel til et maal udenfor hendes eget men
neskeværd.»
«Hermed er da fra det høieste synspunkt, saavel i kvin
tens som menneskehedens problem, fordringen paa afhol
denhed hos begge kjøn begrundet. Maalet er det guddom
melige og menneskets ophør i det guddommelige. Denne
konsekvens burde den udødelige moralske personlighed
have mod til at drage. I frygten for denne slegtens uddøen
ligger den yderste vantro paa den individuelle udødelighed
og et evigt liv for den sedelige individualitet.»
En norsk Jæser af Weiningers intense skildring af
454
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
