Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
kvinden som seksualiteten kommer let til at tænke paa, at
vi i vor litteratur har intense skildringer ogsaa af helt
seksuelle mænd, fra vor «bohéme», uden at man hos dem
kan mistænke nogen overveiende bestanddel af Q. Allerede
det kan give berettiget tvil om nogen absolut forskjel
mellem kjønnene i den retning, seiv om den naturlige
funktionsforskjel gjør det naturligt at tænke sig en endog
betydelig kvalitativ.
Naar vi saa ogsaa stiller mændene, som de er, ligeover
for de absolute ideelle krav, ser, hvordan de realiserer
sig som mikrokosmos, som geni, for hvem verdensaltet
intellektuelt og etisk er objekt jeg er bange, det ikke gaar
os stort bedre end de stakkars kvinder for Weininger.
Jeg skal ikke hefte mig ved, at det øiensynlig falder Wei
ninger tungt at føre buskmænd og botokudenegre ind i det
ariske skema M. Seiv jøderne maa stilles for sig de
har for mange Q-træk.
Det kan godt være rigtigt, at der e r en psykisk kjøns
forskjel ligesom der er psykisk forskjel i næsten alle ana
tomiske forhold, i benbygning, i muskelvæv, i blodets sam
menssetning, i hjerne, i sansning. At der kan være kjøns
karakterer aandelig ligesaavel som legemlig, er endog rimeligt
at gaa ud fra. Det kan saamænd gjerne ogsaa være rigtigt,
hvad Weininger har paapeget, at netop evnen til at drage
sikre logiske slutningar, at hævde skarpt begrundede menin
ger, direkte er fuldstændig som et «sekundært kjønsmerke»,
tiltalende for kvinden hos manden, og ikke omvendt. Det
er kanske rimeligt at antage ogsaa efter det foreliggende
iagttagelsesstof at manden ogsaa aandelig baade er mere
solid og mere artikuleret end kvinden. Det er antropologisk
sandsynligt, at kvinden virkelig er udpræget mere passiv,
receptiv end den -ogsaa fysisk kraftigere mand. De er da
ogsaa tydelig nærmest bygget til forskjellige, naturgivne op
gaver, kvalitativt. For en streng bedømmelse af etiske krav
kan vel koketteriet synes høist uværdigt. Men det skyder
over maalet at tale om phallos-dyrkelse ligeoverfor et fænomen,
som tydelig er meget dybt naturbegrundet, hvad man kan
slutte af, at det optræder saa vidt spredt over forskjellige
dyrearter som fra sommerfugl og edderkop til spurven og
til kvinden, seiv hos par aar gamle barn. Vi kommer ikke
engang derved til noget absolut skille, ikke nogen «uendelig
455
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
