Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andreas Aubert: Et brev fra Adolph Tidemamd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andreas Aubert.
norske Aftenblad optog hvad han skriver om Gude, som
han er lidt naadigere imod, og mig, uden dog at have et
ord til vört forsvar, siger kuns, at han stiller sagen paa
spidsen, saa det næsten seer ud som om nordmændene vare
enig med ham ; ikke en pen har rørt sig men hvem kan
nu deroppe skrive om kunst og hvem gider det? Denne
danske misgunst skriver sig nok nærmest fra udstillingen i
Paris 1855 og do. i London 1862. Koryphæerne i den
danske kunst kunne ikke glemme det nederlag de lede i Paris
og min succes, og har siden den tid længe ventet paa en
anledning til at give deres harme luft; jeg har saadanne an
tydninger fra danske kunstnere. Før den tid var man i
Kjøbenhavn meget gunstig stemt for mig, i 1851 gjorde man
mig til medlem af academiet, i 1852 under et ophold i Kjø
benhavn gjorde kunstnerne med academiets professorer i
spidsen et lidet lag for mig og alt var venskab og velvillie.
Siden den tid er jeg dog ikke gaaet tilbage i min kunst,
hvilket domme fra det øvrige Europa og resultater have vist;
jeg kan altsaa ikke forklare mig omslaget paa anden maade
end ovenfor antydet. Jeg har udtalt mig her aabenhjertigt til
Dem i den forudsætning, at De endnu bevarer det gode om
dømme om mig, som De ved saamange leiligheder har lagt
for dagen og som i sin tid saameget har bidraget til at
styrke og understøtte min virken desuden er indtrykket
deraf endnu saa friskt hos mig, da jeg nylig har læst det i
det Norske Aftenblad. Egentlig personlig kan det ei
skade mig, men det gjør mig ondt, at det viser tydeligt, at
en compromis mellem dansk og norsk i kunst ei kan
linde sted, ialfald ikke paa mange tider. I andre retninger
kommer man vei hinanden imøde, i digtekunst, videnskab
o. s. v. Grunden maa vist ogsaa meget søges i vor udlæn
dighed og især i vor tydske udlæn dighed; uagtet vi
her indbilde os at være ganske gode nordmænd og at have
bevaret vor nationalitet i kunst som i anskuelser.
Morten Mtiller er draget til Christiania med sin familie
og finder sig ganske fortræffeligt deroppe. Han har be
stillinger og er overalt modtaget med største venlighed.
Kuns lader det til, som om Eckersberg ei rigtig synes om
den rival. Bodom gaaer det ’her ei, som man kunde vente
og ønske, han er gift, som De vel ved, med en tydsk kone og
har 2de børn. Siden Gude nu ogsaa er borte herfrå har op-
570
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
