Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Knut Hamsun: Vinterskoge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Knul Hamsun.
overlegen, naar jeg undtar at jeg ikke har saa mange borger
lige kundskaber og ikke er student. Skogen og marken
lærer du mig intet om, der føler jeg hvad intet menneske
har følt.
Det hænder at jég tar feil af retningen og gaar mig vild.
Aa ja det hænder. Men jeg begynder ikke at snurre rundt
og bli borte lige udenfor stuedøren, det er for byens born.
Jeg er to mile afveien, langt hinsides Skelelven, for jeg be
gynder, og da er det en sollos dag og kanske med tykt og
vildt sneveir uden syd og nord paa himlen. Da gælder det
at ha videnskab om mærker og tegn paa den sort træer og
den sort træer, om kvaen paa furuen, barken paa løvtræerne,
mosen som vokser nede ved roden, grenenes vinkel paa syd
siden og nordsiden, hvordan stenene er mosegroede, hvordan
aarenettet paa lovbladene ser ud. Efter dette kan jeg finde
retningen hvis det endnu er dag.
Men kommer skumringen paa da indser jeg at det blir
umuligt for mig at finde hjem for den dag, og Herregud
hvordan skai dette bli til natten! siger jeg til mig selv. Saa
tuller jeg og gaar til jeg finder mig et lunt sted, det bedste
er en berghammer med ly for veir og vind. Hid bringer jeg
nogle fang bar og knapper godt min trøie og greier mig
længe. Den som ikke har provet det har ingen anelse om
det fine behag der kan gennemstromme éns sind en saadan
nat naar man sidder i sit gode skjul. For at pusle med
noget tænder jeg piben, men da jeg er for sulten taaler jeg
ikke tobakken, og jeg putter da lidt kvae i munden og tyg
ger paa den og tænker paa et og andet. Og sneen vedblir
at fyge udenfor; har jeg været heldig med mit skjul saa det
ligger i den rigtige retning kan sneen fyge mig nærmere og
nærmere og tilslut hvælve en skavl til tag over min stue.
Da er jeg aldeles frelst og tør baade sove og vaage; der gaar
ikke frost i mine fodder.
Der kom to mænd til min gamme, de havde hastværk
og den ene ropte til mig:
Jeg likte ikke hans ansigt, jeg var ikke hans tjener og
han spurgte for taabeligt.
Goddag. Har her gaat en mand forbi igaar?
144
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
