Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aagot Ræder: Et træk af Gunnar Heibergs digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kvinden alene er bærer af den store elskov.
Aagot Hæder.
Kjærligheden, forenklet til elskov, er gjennem «Balkonen»
endnu engang isoleret og forenklet til varigt alene at kunne
ytre sig i den kvindelige natur.
Julietypens blændende sikkerhed er i Heibergs følgende
arbeider afiøst af en række næsten ængsteligt varsomme
studier af den kvindelige natur.
Det er, som Heiberg vil tage emnet op fra nyt og forsøge
fra det unge, uudviklede følelsesliv gradvis igjen at nærme
sig den modne kvinde.
Ella («Folkeraadet») er ganske enkelt karakteriseret i
overgangsalderens sværmeri «en stor mand», «en stor
handling».
Uka («Det store lod») tør være et dybere greb i den
ganske unge piges væsen, i hendes drøm om sig seiv som
den store mands fylgje, i hendes trang til selvopofrelse, som
endnu ikke har naaet virkelig ømhed og hengivelse, fordi
hun endnu ikke er moden for det personlige og nærværende:
Med øiet fæstet mod et fjernt ideal driver hun denmand,
som elsker hende, ud af hvert ly, hans kuldskjære natur tyr
ind til, ud i ødet, hvor han forkommer.
I «Harald Svans mor» er overgangsalderen skilt klart ud
som frisk og freidig backfisch, medens Heiberg til den anden
side trækker et varsomt rids af en kvinde.
Fru Svan er «en hvid søile», det ædle stof, men endnu
ikke helt udformet; trækkene er vage, stemmen en fjern
melodi; livet taler til hende, men fra afstand; saare strenge
i hende vibrerer svar, hun ikke seiv forstaar.
Men i «Kjærlighed til næsten» er det, som Heiberg helt
naar virkeligheden; Gornelia er levende og nærværende; bun
taler, rører sig ud af et kvindeligt instinkt; hendes rappe
lag yder dagliglivets haandsrækning, hendes omsorg dækker
dets gabende huller; ikke et fjernt ideal er det heller, hun
længter efter; Evensen elsker hun, manden med de brede
skuldre og det værnende instinkt, saa hjemligt anlagt, at
seiv kapteinens forlorne slegt slutter sig familiekjærligt sam
men, naar han høres i trappen.
Endnu et løft, et krafttag, og et gjennembrudd kunde
ske i Heibergs digtning ud mod nye, frie, aabne vidder.
602
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
