Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aagot Ræder: Et træk af Gunnar Heibergs digtning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et træk af Gunnar Heibergs digtning.
«Kjærligh edens tragedie» syntes til en begyndelse at an
tyde et saadant gjennembrudd.
Behersket af en rent erotisk naturfølelse, endnu uden hel
personlig tilknytning, kommer Karen til sæteren, hvor Erling
venter ifølge fjoraarets aftale. Omsat i det enkelte forhold
tager hendes følelse det første samlivs typisk lyse præg, da
«sjæl og legeme synger sammen», og sindet vider sig i for
staaelse og medfølelse. «Før var det som alt, hvad der skede
i verden, og menneskene seiv ogsaa, bare var som skygger,
der drev ligegyldig forbi, og som jeg ikke havde noget med,
men nu nu —!»
Men dramaet gaar videre, naar atter, som før i «Bal
konen», punktet, hvor det rent erotiske foreløbig normalt er
fuldbyrdet, og förnyelsen, det har skabt, vil omsættes i ny
vekst, ny fremtid.
Heiberg har seet, at denne förvandlingens lov ikke
hos mand og kvinde selvsagt ytrer sig samtidig, heller
ikke ens.
Hvor en mand gaar over fra kjærligheds lykke til arbeids
længsel, kan en kvinde samtidig leve en afsin naturs svære
kriser.
Det tilsvarende fond af forhøict livsenergi kan hos
hende samtidig dæmmes op, tilsyneladende helt om for
holdet til ham.
Og hun ser kanske som Karen, hvor det falder ham na
turligt at søge ud af den kreds, deres fællesliv danner; skuffet,
krænket prøver hun at kalde det förbigångne tilbage, fornye
alt det, som var deres fælles forhøiede, «forgyldte» liv; hun
lever kanske i stigende angst for at miste sin lykke, hun
drives mod sin vilje til at sige: «Elsker du mig ikke, Erling
Kruse?»
Han prøver som Abel at forklare det, som er skeet i
ham, at tolke hende livets lov slig, som han føler den og
maa lyde den. «Elsker jeg dig anderledes nu end før, saa
betyder det, at jeg elsker dig inderligere, rigere, menneske
ligere, kan jeg gjerne sige.»
Og hun forstaar ham kanske med sin forstand, men hun
forstaar ham ikke derfor med sin følelse; thi hendes følelses
liv udløses ikke af det samme, som udløser hans, fordi hun
er kvinde.
Thi i det centrale forhold mellem de to, hvor han er
603
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
