Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jens Thiis: Whistler og van Gogh - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Han kommer oftere tilbage til Kristus:
Whistler og van Gogh.
Ud fra en saadan tankegang om kunsten som den store
lykkebringer for menneskene er det, at han priser Jesus
som den største af alle kunstnere:
«Kristus var den største kunstner, fordi han har gjort
udødelige mennesker, ingen kunstværker, fordi hans ord, dem
han som grandseigneur forsmaaede at nedskrive, bedre end
marmor og billeder formaar med en uhyre kraft at beseire
andre, fordi han vidste, at hans ord skulde beståa, nåar for
merne for den verden, han levede i, længst var förgångne.»
Atter og atter klager han for sin bror: han er ikke
kunstner nok, til ikke at føle det som en smerte, at statuer
og billeder er døde ting, ikke levende væsener. «Tænke sig
til udbryder han i en af sine mørke stunder at
man med mindre bekostning istedenfor kunst kunde have
skabt liv!»
«Kristus har som den eneste blandt alle filosofer, ma
gikere ete. bejaet det, som er hoveddogmet : et evigt liv,
tidens uendelighed, dødens intethed, sandhedens og hen
givelsens nødvendighed og vigtighed. Uforstyrrelig levede han
som kunstner, en større kunstner end nogen som helst, for
agtende bøger, marmor, ler og palet ; thi han arbeidede i
levende kjød.»
Og han tilføier: «Kristusskikkelsen, saaledes som jeg
føler den, er bare malt af Delacroix og Rembrandt.
Men Miltet alene har malt Kristi lære.»
Af slige udbrud begriber man, hvor dybt alvorligt han
følte sit kald, og hvor livets mening tyngede paa ham. Hele
hans liv var et eneste lidenskabeligt offer over evne. Det er
hjerteskjærende gjennem breve og billeders vidnesbyrd at
følge en saadan ildsjæls kamp med et svagt legeme.
I et brev taler han om et portræt, som Gauguin malte af
ham, medens han seiv malte paa et billede af solsikker
den blomst, hvis pragt han tilbad, og som nu hver sensom
mer lyser paa hans grav:
«Mit ansigt er jo siden den tid blevet muntrere, men
saadan saa jeg ud dengang, sa a til det yd ers te ud mat
tet og ladet med elektricitet. Havde jeg dengang havt
kraft til at gaa videre paa min vei, jeg havde malt helgener
og helgeninder efter naturen! Og de skulde have set ud.
561
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
