- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Nittende aargang. 1908 /
226

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Johannes Ording: Det religiøse Spørgsmaal

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Johannes Ording.
ring af fænomenerne. Eller ogsaa er den at betragte som
en personifikation af menneskets mangfoldige ønsker, som
tillige skal sikre deres opfylde,lse. Religionen bliver da «et
system af garantier for selvopholdelsen under kampen for
tilværelsen», eller som man ogsaa har sagt «en selvforsikring
for den eventualitet, at der er et tilkommende liv». Man
ser jo ogsaa, at gudstro staar mod gudstro, at baade de
enkelte og samfundene anvender sin religion mod hverandre
som middel i sine egoistiske formaals tjeneste.
Det fremherskende grundtræk i denne livsanskuelse er
saaledes, at alt sees ud fra naturverdenen og menneskets
sammenhæng med den. Det høiere liv forklares ikke
bare ud fra det lavere ; men hermed forbinder sig ogsaa en
tendens til at forståa og bedømme det høiere ud fra
det samme synspunkt. Og ligesom menneskelivets og histo
riens brogede spil af fremaddrivende kræfter er fremstaaet
af verdensenergien i dens blinde, hensigtsløse bevægelse og
omdannelse, maa man antage, at den hele evolution tilsidst
vil opløse sig igjen ad den samme vei, hvad enten nu
vor klode vil langsomt dø eller knuses i en kosmisk kata
strofe. Ud fra dette slutpunkt kan man saa tænke sig nye
evolutioner i et uendeligt kredsløb. Men et formaal, en
mening med det hele, det kan man ikke regne med. Til
sidst stanser tanken op for universet seiv som den sidste
virkelighed og det store mysterium, der trækker til sig det
eneste blivende i religiøsiteten, den æstetiske følelse
for det ophøiede, det uendelige.
Denne livsanskuelse ansporer til at frembringe og nyde
kulturens göder. Og paa grund af sit forbund med natur
videnskaben fører den til en særlig betoning af den materi
elie kultur. Af den er desuden den høiere, den intellektuelle
og æstetiske afhængig. Men naturalismen kan lige saavel
virke i modsat retning af kulturoptimismen. Thi den aabner
ogsaa for bitterheden, livsleden og pessimismen, som er re
fleksen i menneskesjælen af den brutale, den blinde og mørke
naturnødvendighed.
Denne naturalisme har imidlertid betydning langt ud
over deres kreds, der gjør den gjældende som bevidst livsan
skuelse. Den udbreder i nutiden en stemning, en aandelig
226

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Jan 20 17:24:17 2024 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1908/0234.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free