Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Bjørnstjerne Bjørnson i den sidste halve menneskealder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
venstres unionsprogram (udskiftning, i modsætning til be
fæstelse, af det nnionelle fællesskab). At han under den
store og afgjørende valgkamp i 1897 af al magt hjalp det
rene venstre til igjen at erobre et sterkt flertal, var et nød
vendigt led i Björnsons nationale samlings-politik. Thi det
var ikke at vente, at hovedmassen af høirepartiet vilde be
nytte denne bro for en overgang til venstre, saalænge der
endnu var det ringeste haab om at vinde det norske vælger
flertal for høires egen gamle unions-politik. Endnu midt
under den voldsomme valgkamp i 1897, hvor Bjørnson af
en del af høires presse blev stukket med «knive smurt med
edder» (for at laane Arne Garborgs kraftige udtryk), raabte
han i sin tale ved Olavs-festen i Trondhjem et «leve for det
høire, som engang kommer til at stille sig sammen med
venstre i unionssagen». To aar efter, i talen ved flagfesten
i Bergen (december 1899), betonede Bjørnson, at nu var
tiden kommet, da høire ved at slutte sig til konsulatsagen
burde aabnes adgang til at dele regjeringen med venstre,
saalænge indtil denne sag var løst. «Da kunde man slaas
paany.» Endelig i 1903, efteråt Bjørnson gjennem ti aar
havde virket for en sammenslutning mellem de to partier i
unionssagen under heftig modbør fra begge sider, gik høire
partiet under professor Fr. Hagerups tillidvækkende ledelse
over broen og stiftede i förening med en del af venstre det
saakaldte «samlingsparti». Paa dette partis side deltog Bjørn
son endnu en gang med liv og lyst i valgkampen og bidrog
sit til partiets valgseier, ligesom ogsaa til" at Chr. Michelsen
hvem Bjørnson under modsigelse fra venstrehold
havde pegt paa som et fremragende minister-emne blev
optaget i det nye ministerium Hagerup, hvori dr. Sigurd
Ibsen blev statsminister i Stockholm. Baade Bjørnsons og
Fr. Hagerups sterke betoning af, at Norges fulde selv
stændighed skulde vindes alene gjennem fredelig overens
komst med Sverige («bare-forhandlings-linjen »), bidrog sand
synligvis i ikke ringe grad til en stor del af høires politiske
bro-overgang.
Men verdensbegivenheder udenfor den skandinaviske
halvø og det derved fremkaldte omslag i den Boströnvske
regjerings politik, kuldkastede det norske folks haab til en
264
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
