Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Bjørnstjerne Bjørnson i den sidste halve menneskealder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Chr. Collin.
at det især var Björnsons voksende kjærlighed til freds- og
forbundssagen, som gav hans politik en ny og eiendommelig
vending i tiden fra 1893.
Trangen til at forene selvstændighedskampen med arbei
det for forbund mellem folkene betegner vel derfor Björnsons
egentlige vekst som politiker i de sidste femten eller tyve aar
af hans liv.
Som han i sin kamp for stemmerettens udvidelse til hus
mænd og arbeidere og til kvinder hævdede, at politik ei
den største form af næstekjærlighed, saaledes søgte han
ogsaa i den unionelle politik at gjennemføre næstekjærlig
hedens politik. Den samme aand har været sjælen i hans
menneskeskildrende digtning. Man mindes, gjennem denne
samklang mellem politik og digtning, hvad han skrev i et
brev til Emile Zola (jan. 1898), at «en digter maatte have
samme forhold til sine verker som banken til de pengesedler,
den udsender: der ligger valuta i kjelderne».
At Björnsons freds- og forhandlingspolitik, om den var
bleven fulgt lige tilslut, vilde have ført til et ligesaa gunstigt
resultat som den Michelsen’ske regjerings og det norske stor
tings raske overhugning af knuden i 1905, er neppe sand
synligt. Bjørnson tænkte sig, at man, om forhandlingerne
brast, skulde kjøre konsulatsagen frem ad den lange lovlinje,
og hvis kongen ogsaa her spærrede veien, skulde man sætte
unionens opløsning eller atløsning af et forsvarsforbund
op som valgprogram og samle et voksende flertal af alle
partier om dette program. Paa denne maade vilde unions
sägen i en aarrække kunne virke til en fortsat national vekst
og samarbeide mellem partierne. Og Sverige vilde i længden
lære at foretrække et frivilligt forsvarsforbund fremfor en
ufrivillig union.
Under andre tidsomstændigheder kunde denne tanke
gang maaske have hävt sin rigtighed. Men det förekommer
mig, at Bjørnson her ikke tog tidsaanden med i beregning,
hvad senere begivenheder, ikke mindst i Sverige, synes at
vise. Til mange andre hindringer for gjennemførelsen af en
idealistisk politik kommer ogsaa denne, at den Darwin’ske
theori om «kampen for tilværelsen» mere og mere har ud
viklet sig til en livsanskuelse eller metafysik, som vel for
266
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
