Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Axel Andersen: To religioner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
To religioner
paatvers for enhver som i lignelsen om den tabte søn ser «evan
geliet», og i bjergprækenen ser Jesu egen fremstilling af den ret
færdighed uden hvilken man ikke kan komme ind i Guds rige,
af den simple grund at denne lære er fuldstændig fremmed for
og uforenelig med Jesu (og den paa hans tid almindelige) forestil
ling om Messias, bvorfor der ogsaa i virkeligheden mangler
ethvert spor af tilknytning for den i Jesu forkyndelse. Og man
kan derfor gjerne holde paa til dagenes ende med disse for
søg paa at «løse vanskeligheden», man kommer aldrig nogen
vei med dem. Thi forsoningslæren og Jesu forkyndelse er
ligesaa uforenelige som ild og vand.
Men nåar alt dette er saa, da gaar det naturligvis umulig
an at kalde rationalismen og ortodoksien for to «retninger»
inden samme religion. De er simpelthen efter sin grundtanke
to forskjellige religioner, hver med sin Gud, sin Jesus, sin
«frelser», sit «evangelium», og sin opfatning af mennesket 1 .
Og nærmere bestemt er rationalismen (Jesu) lov- (og
naade-) religion, ortodoksien (Paulus’s) forsoningsreligion.
Begge parter, baade rationalisten og den ortodokse, byg
ger nu paa det nye testamente, og begge med rette. Thi vort
nye testamente er kirk e n s nye testamente. Og kir k e n
har forsøgt at forene de to uforenelige religioner, kirken
er bygget paa Petrus og Paulus —, og har derfor optaget i
sit nye testamente baade skrifter, hvori lovreligionen
forkyndes som den guddommelige sandhed til salighed,
og skrifter hvori forsoningsreligionen forkyndes som
den ene rette vei til frelse. Og det dybe svælg mellem
de to religioner har man allerede i ældgammel tid forsøgt
at dække over ved at lægge Jesus forsoningslæren i munden
heden. «Og,» tilføier anmelderen ganske tørt, «deri vil vist alle være enige
1 Sml. biskop Heuchs udtalelse under den kristiansandske lærestrid i
anledning af resid. kapellan Brochmanns rationalistiske lære i «Lov og
naade» : «Hele læren, ja selve veien til frelse, bliver en ganske anden, hvis hans
udvikling er ret» .... «Hvis jeg kom til det resultat at den i «Lov og naade»
indeholdte lære var sandhed, vilde jeg fra prækestolen maatte forkynde, at jeg
hele mit presteliv gjennem havde fork37ndt menneskene en falsk salighedsvei, og
at jeg havde bragt mangfaldige en falsk trøst og bragt dem til at gaa ud af
livet med en glæde og et haab, som var et selvbedrag.» «Hovedsætningerne i den
almindelige evangeliske forkyndelse og i hr. Brochmanns bog .... kunne ikke
mere forliges med hinanden end ja og nei» («Luth. kirket.» 19, 374).
23 Samtiden. 1908.
med ham.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
