Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elisa Ulvig: Folkelivsbilleder fra Søndfjord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kåter : gutunger.
Elisa Ulvig.
Kraakenæsset. Hun havde været i begravelsen og vilde fare
hjem igjen snarveien. Og da folk dennegang roede, saa fos
sen stod om stavnen did, skriget kom fra, fik de sagtens se,
hvad der havde gaaet for sig. Aarer og tiljer flød omkring
sammen med et par nisteskrin, baaden fandt de et stykke
borte med kjølen iveiret; ja kan nu nogen skjønne, hvordan
det kunde bære til, midt paa lyse dagen og i fin havgul, som
en gjerne kunde sendt kåter 1 tilsjøs i! Men folkene vilde
ikke lade sig finde. Tilslut blev en var en sydvest, som flød
for sig seiv ude i strømmen. Den vilde ikke op, og saa val
det Solaas-Hans, som laa og drev, staaende næsten ende op
og ned. Ventelig havde den smule luft mellem sydvesten og
hovedet holdt ham oppe. De andre maatte man begive, det
var ikke muligt at finde dem. Konen med barnet tæt klemt
i fang flød siden op ved en gaard længer ude, saa baade hun
og Solaas-Hans kom i viet jord; men Nese-Sjur’en saa en
aldrig mere noget til, han var gaaet did, hvor ingen spørger
hverken efter navn eller aarstal did ned, hvor der er plads
nok. Vorherre i himmerig unde ham sin hvile og have ham
opskrevet hos Sig til den dagen, da vi arme syndere skal
samles fremfor Ham.
Ellers levede de stille og fredeligt, folket paa de kanter.
Ingen var der som slos, og ikke var der noget at slaas
om heller. Sandt nok, den som endelig vil kjægle, tinder
vel altid en anledning; men saa var det vel det, at der ikke
var nogen, som vilde; ialfald hørte en sjelden eller aldrig til
det. Saa lensmanden havde det letvindt paa den maaden.
Han arbeidéde med jorden, han som de andre, og blev ikke
umaget videre ud, naar det ikke akkurat var en auktion eller
andet, der trængtes lidt lærdom til, som med gaardhandel
og sligt.
Kanske var det ogsaa en uklar følelse af, at man helst
maatte staa sig godt med naboen, fordi man saa ofte behøvede
hverandre, som gjorde sit til det venskabelige forhold mand
og mand imellem. For det er sikkert man var afhængig
af hinanden i smaat og stort. Ingen butiker var der at
ty til, naar noget manglede; men grannehuset kunde en
letvindt naa med bøn om laan. Og den bønnen var en
406
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
