Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Elisa Ulvig: Folkelivsbilleder fra Søndfjord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Folkelivsbilleder fra Søndfjord.
nok ofte nødt at komme med. Desuden herskede der
som et slags fælleseie i mange henseender. For at begynde
med det største, udmarken, saa hentede jo alle sin ved
der uden at være besværet af gjærder eller forbud. Der
gaves vel nogle merker fra gammel tid, som en skulde
rette sig efter, kanske gjorde en det, kanske ikke et
par fattige vedpinder kunde vel ikke være videre at snakke
om, især nåar en slæbte dem saa møisommelig paa ryggen
de lange veiene. Og der var nok af enerbusker, vilde
en bare have møien med at rive dem op. Fæet streifede
selvsagt uhindret omkring, hvor det vilde, ikke tale om mit
eller dit med hensyn til beite. Ikke engang om høsten, nåar
det blev sluppet paa hjemmebøen. Der gnagede det græs
roden, stundom paa egen, stundom paa naboens mark, for
det var skrøbeligt bevendt med gjærder gaardene imellem,
undertiden manglede de ganske. Det hændte naturligvis, nåar
sauene skulde sankes ind fra heien efter sommeren, at en
eller flere manglede. Saa tog man sig en dags tid til at
spørge efter dem, meget ofte uden resultat. Kanske var det
ræven, kanske nogen af vanvare havde faaet et beist formeget,
hvem kunde vide det?
Men at gjøre opstyr i sägens anledning faldt aldrig nogen
ind, saa sparsommelig og nytsom en ellers var. Og ud paa
vaaren, nåar en samledes til kirke igjen, hændte det ikke
saa sjelden, at en eller anden oplyste om, at der havde
været et fremmed smalebeist i floren hans hele vinteren,
om kanske nogen kjendtes ved det? Meget almindeligt
var det ogsaa, at to naboer holdt hest sammen, gaardene
var for smaa til at føde en alene. Hvor maatte en ikke
da lage sig efter hverandre, foråt det skulde blive baade til
nytte og velsignelse. Nøst havde en sammen, kvernhus, væv
gang, bagstebord, kort alt, hvad en skulde bruge, men ikke
havde raad at holde alene. Eller en laante som sagt.
Hvad skulde en andet gjøre, nåar meltønden var tom, og
siklen blev forbi, nåar der ikke fandtes halmstråa i huset
til at fylde i vuggen eller kistetømmer for den, som havde
udstridt? Og sjelden gik en forgjæves, det skal siges. Folk
delte med hverandre, saasandt der fandtes raad. Kom der
smaafolk tilhuse, var kjærringerne straks paafærde med
det bedste, de havde. Prydede og sømmelige steg de ind
407
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
