Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Rom og verdenshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tidens tanker.
murede romerske samfundsbygning. Udenfor grænserne
fremdeles barbarisk, saa langt ikke fransk aand havde trængt.
Seiv vi germanske barbarer er i stort mon blevet bibragt
samme opfatning af Roms og Roms arvtagers centrale be
tydning. Romerretten raadede langt udenfor romerrigets
grænser og den romersk-katolske kirke længere endda. Det
var lange tider da hele den høiere dannelse var betinget af
den lærde, latinske undervisning, der gaves i skolerne ved
katedralerne. Latin var skolesproget, de romerske forfattere
indeholdt summen af visdommen. Man kjendte vel til, at
der ogsaa var en gammel græsk kultur, men græca sunt, non
leguntur det var ikke latin, det kom os ikke ved.
Traditionen fra denne tid er sterk endnu i vore dage.
Vistnok fik vi i mine latinskoledage et slags forestilling om, at
den romerske civilisation virkelig var yngre end den græske,
at den latinske literatur og kunst ikke engang kunde siges at
være helt original i forhold til denne. Men Rom blev nu
alligevel übetinget det centrale. Det kjendskab vi fik til græsk
var for lidet indgaaende. Og politisk var det jo ogsaa kun
en kort tid de græske smaastater stod fremst.
Verdenshistorien faldt helt istykker for os og jeg er
bange for, at dette gjælder væsentlig den dag idag. Om de
første tider fik vi to meget afvigende forestillinger, i bibel
historien og i verdenshistorien. Vi fik vel ikke mere netop
aarstallet opgivet for verdens skabelse, bare saa omtrent.
Men skabelsen og syndfloden og Moses og Salomon og de
syv verdensriger gik paa en maade sammen til et slags
religiøs ouverture til det egentlige verdenshistoriske skuespil.
Alt dette i Østen, ja selve Grækenland fra Solon til Alexander
var kun introduktionen til den egentlige verdenshistorie, som
vi som romerne seiv regnede ab urbe condila. Historien be
gyndte først for alvor med Romulus og Remus.
Fra kongernes og republikens tid førtes vi med sikker
haand som af selve Livius til keiserne. Men saa begyndte
det at fo.rvirr.es, Naar det i den historiske lærebog omtaltes,
at under keiser Augustus blev Guds søn født i den judæiske
provins, brød dette med alle historiske forhold. Og kristen
domsforfølgelserne traadte frem som uforholdsmæssige be
givenheder. Saa kom folkevandringstiden, som vi selvsagt
ikke fik nogen greie paa for den sags skyld er der endnu
467
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
