Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andr. M. Hansen: Tidens tanker. Rom og verdenshistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Andr. M. Hansen.
overhovedet ikke skrevet nogen tilfredsstillende middelalderens
historie. Saa Luther og den nyere tid. Her kom vi igjen paa
fastere grund. Det som gav sammenhængen var Frankriges
historie, i hvert fald til revolutionen. Denne seiv blev skildret
ligesaavel som Napoleonskrigene med en udførlighed og i en
aand, som viste, at fremstillingen bundede i begreber fra den
lige efter følgende tilbageslagstid.
I det hele faldt saaledes vor opfatning af verdenshistorien
fnldstændig i stykker. Først i bibel-kirke-historie og al
mindelig historie som blev henført til hver sin afdeling af
bevidsthedsomraadet. Men ogsaa den egentlige verdenhistorie
gik itu. Det var to stykker, som udgjorde særskilte dele,
den klassiske, nærmest romerske tid og den nyere tid, nær
mest de par hnndredaar mellem reformationen og revolu
tionen. Af hele menneskehedens udviklingshistorie, som dog
kan følges over stort omraade gjennem nogle tusenaar, var
det kun to skilte omraader, der blev lagt nogen vegt paa, det
fra Rom bestemte omraade ved Middelhavet gjennem faa
hundredaar, fra for et par tusenaar siden, og det fra Frankrige
bestemte Vesteurapa gjennem lignende tid noget forud for
vor egen tid.
Det er indlysende, at dette maa give en uundgaaelig skjæv
hed ide almindelige forestillinger om verdenshistorien. Det
kan ikke give de rigtige forhold i forstaaelsen bare at faa et
par episoder frem som hovedsag. Det maa tydelig rettes paa
dette [for at faa et rigtigere perspektiv, end man fik i den
gamle latinske skole.
Det er ikke meningen at gaa ind paa det pædagogiske
spørgsmaal. Det er klart, at skolen maa holde sig til de
mere dramatiske hovedbegivenheder og handlingens mænd.
Kulturhistoriens langsomme organiske vekst kan ikke gjøres
direkte forstaaelig. Men det maa dog kræves, at de store
almindelige forhold ikke förtegnes helt i fremstillingen.
At fæd relan dets historie faar en aldeles uforholds
mæssig pläds efter objektivt, verdenshistorisk maal, er kim
som det bør være. Der er jo vore egne nærmeste udvik
lingsbetingelser givet, og de kræves der selvsagt det grun
digste kjendskab til. Det er heller ikke noget at sige paa, at
der ikke lægges nogen vegt paa begivenhedernes gang hos
den overveiende del af menneskeheden, som ikke tilhører vor
468
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
