Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Eitrem: Ibsens gjennembrud. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2 Sml. Brand 212, 18 og Peer Gynt 505, 9—lo.
H. Eitrem.
især byens ungdom med sine krav til glad og absolut for
sagelse. Mændene kunde brænde op spillekortene. En ung
feteret pige kunde finde en tilfredsstillelse i at si nei til et
bal, klæ sig enkelt og holde sig inde. Blev en dame med
sangstemme opfordret til at synge, kunde hun forarge eller
glæde selskabet med en af Ahnfeldts aandelige sange.
Sangen var i det hele taget de vaktes styrkebelte 1 . Mangt
et ungt spadserende par kunde finde eraner for konversation i
tanker som ellers var henvist til konfirmationsforberedelsen
og vanegudstjenesten søndag formiddag. Ofte tog vækkelsen
form af begeistring for missionsvirksomhed 2. Bevægelsen
bredte sig ud over hele landet. I Margrethes bog «Anna
Helsing», som skildrer vækkelsen i oplandsbygderne og i
hovedstaden, træffer vi paa en lærerinde fra Tromsø, hvis
vækkelse i sine udtryk er identisk med den paa Østlandet.
I Kristiania holdt professor Gisle Johnson bibellæsninger i
Børssalen, og der var neppe nogen selskabelig sammenkomst
i Kristiania hvor ikke flere af gjesterne drøfted spørsmaalet
om synd. Denne Margrethes bog ligesom samme for
fatters «Et stormveir» gir mange værdifulde bidrag til
tidens psykologi, som er af betydning for forstaaelsen af
Ibsen og hans Brand-digtning. Vi hører, at det var synden
som man gik ud ifrå; kun gjennem bodskampen gik veien
ind i naadesamfundet med Gud det er jo ogsaa Brands
krav. Paa det turde sjælesørgeren ikke slaa af: gamle Wexels
blev af de strenge unge anset som en vranglærer, som havde
skadet en syg ved at lede hende for let; sjælen maatte
komme til sønderknuselse, og maatte fremfor alt ikke tilegne
sig en falsk fred. Men det er jo netop denne betragtning
som gjør det til Brands uafviselige pligt at holde sig og
sakramentet borte fra moderens dødsleie, hvor han saa
inderlig ønsked at ile hen. De vakte led af omvendelses
syge. Det var en ungdommelig tankeløshed og ensidighed
i dette. Man havde kun interesse for andre i dette ene
stykke; i andre henseender gik man dem koldt forbi. Ogsaa
Brand har en rem af huden. De vaktes omgivelser be
skyldte dem for overspændthed, overdrivelse og sværmeri
1 Ogsaa Brand synger i eposet v. 671 ff., hvor den aandelige sang er
stillet dramatisk og antitetisk op mod malerens to sange.
634
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
