Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Logeman: Sprogforholdene i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sprogforholdene i Norge.
landets og de styrende embedsmænds sprog, trængte altid
mer og mer igiennem, blev som det officielle skriftmaal litt
efter litt den eneste norm at rette sig efter for alle som
hadde noget at skrive, og især i byerne blev det ogsaa mer
og mere talesprog. Norsken trængtes i sine forskjellige
dialekter temmelig fuldstændig i bakgrunden.
Det sidste uttryk kan misopfattes. «Norsken i sine for
skjellige dialekter» er aldrig trængt i bakgrunden som talesprog
for det Norske folk; Norsken er saa langt fra at være Dansk
uttalt paa Norsk, slik som man saa ofte mener, meget
mere vedblit at være Norsk; bare i byerne og andre centrer
hvor den Danske embedsstand slog sig ned, kunde Dansken
øve betydelig indflydelse. Til side blev Norsken derimot
skjøvet som skriftsprog, d. v. s. som autoriseret norm for
talesproget; efter reformationstiden omkring 1530 kjendes
ingen skriftstykker paa virkelig Norsk. Og pladsen blev ind
fat av Dansken. Saaledes kunde det gaa til at «Danmarks
Moliére», Holberg Nordmanden i første halvdel av
det 18de aarhundrede satte sin ære i at skrive Dansk, og at
en norskhet selv langt ind i det 19de hundredaar blev be
tragtet som en bommert, en sprogfeil.
Men hvor dybt gik da fordanskningen? I en nylig
utkommen, høist interessant bok om Kristiania bymaal av
dr. A. B. Larsen finder jeg et par iagttagelser, som kaster et
eiendommelig lys herover. Han medgir naturligvis at Dansken
har hat, og altid maa ha hat, stor indflydelse paa dem som
under det Danske herredømme før 1814 kom i berøring
med den Dansktalende verden. Men det var i regelen bare
mændene. Kvinderne derimot var som regel ikke, eller
ialfald meget mindre, berørt av det Danske element, «og
derfor blev det saa litet eller næsten ingenting som trængte
ned til børnene; i en (norsk) familie, som slegt efter slegt var
bosat i Norge, maatte paa denne vis fordanskningen av lyd
systemet saa godt som paa ny for hvert slegtled».
I dette øieblik staar Norge ikke tilbake for noget land i
verden [i folkeoplysning, slik som den f. eks. avspeiler sig i
folkets læsning. Et merkelig og veltalende bevis herfor har
vi i den — jeg kunde fristes til at si latterlig lave pris som
aviserne holder. Men selvfølgelig har folkedannelsen ikke
altid staat saa høit. Interessant er hvad professor Steenbuch
87
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
