Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - H. Logeman: Sprogforholdene i Norge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
H. Logeman.
det gamle bondearistokrati, overalt hvor ikke bondekul
turen resolut hadde gjort front mot bykulturen.
Denne retning har i de sidste aar dradd selv de mest
konservative til sig, langsomt men sikkert. Dette er en fordel
som ikke maa agtes ringe, og et ikke litet vidnesbyrd om
retningens livsdygtighet. De konservative Dansk-elskerne
i Norge de som ikke eller næsten ikke vil vite av nogen for
norskning, er utdøde, eller hvis de endnu er til, er de kuriosi
teter som sættes i glasskap; de er blit forhistoriske. «The
proof of the pudding is in the eating»; eller: «Nothing suc
ceeds like success». Begge ordtak passer. Norsk-Dansken er
gjennem Dansk-Norsk blit til noget andet; det er et faktum
som ikke lar sig miskjende. Og om den end ikke er saa
Norsk som man kunde ønske, saa meget er der da.
Før vi undersøker om landsmaalet ikke har nogen del
i denne utvikling, bare en bemerkning om dette sprog selv.
Der er to beskyldninger - jeg kan vel næsten kalde det
saa som man paa ny og paa ny har kastet maalmændene
i næsen, først at landsmaalet efter sit væsen er et kunstsprog,
og dernæst at det ingen steds tales. Den første betyder jo,
at de som hævder landsmaalets sak, er likesaa store narrer
som de salig hensovede dyrkere av Volapuk eller vore dagers
Esperanto-forkjæmpere; den anden – om at sproget ikke
tales —, at det vel heller aldrig vil bli talt, og at det derfor
er daarskap at søke at fremelske kjærlighet til det.
Jeg har lyst til at spørre: er landsmaalet efter sit væsen
et kunstsprog som Volapuk eller Esperanto? Hvad er det
som gjør at disse sprogforsøk har en kunstig karakter, at
ingen som vet noget om sprogets væsen, kan sætte nogen lit
til dem’? Jo, det at alle disse «verdenssprog», hvad navn de
saa hærer, er fuldstændig vilkaarlig sammensat. Og et tale
sprog merk vel: talesprog er ikke andet, og kan ikke
være andet, end resultatet av übevisste psykiske processer.
Det er Esperanto og de andre kunstsprog ikke, men det er
landsmaalet, til trods for alt, i høi grad vi skal straks se
hvor litet det er som mangler. Ti landsmaalet er til slut
ingenting andet end en «essens» av bygdemaalene, de Norske
dialekter kondenseret. Landsmaalet er en for alle dialekter
fælles skriveform, «generalnævneren», som Vinje kalder den.
En slik generalnævner er i grunden ethvert moderne «fælles-
94
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
