Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wilhelm Keilhau: Frihet, likhet, brorskap — og norsk politik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wilhelm Keilhau.
mest overfladiske forstaaelse av de principper, efter hvilke vi
kræver at riker og folk skal styres.
I de sidste hefter av «Gads danske magasin» har to herrer
Christensen drøftet begrepet frihet. Den førstskrivende av
dem Arthur fremhæver begrepets lyriske karakter. Den
anden Severin gir ham ret heri og bemerker saa: «Fri
het i politisk betydning er et ganske negativt begrep, opstaat
under trællekaar, under et ganske bestemt magttryk. Da den
menneskelige natur ingen mulighet rummer for et abstrakt
frihetsbegrep, komplet übundethet av alle forhold, er ordet i
og for sig ganske meningslöst, nåar der ikke samtidig oplyses
om frihet for hvad.»
Denne betragtning er naturligvis paa en maate historisk
rigtig. Frihetsbegrepet er skapt av undertrykte, frihet har for
hver undertrykt menneskegruppe i øieblikket betydd befrielse
for netop det magttryk den har lidt under. Jeg tror dog
Severin Christensens tanke har faat en uheldig form nåar han
kalder frihet et negativt begrep. Det turde være rigtigere at
uttrykke den slik: Frihet er ikke et absolut begrep, men et
forholdsbegrep ; det betyr utlösningen av spændingen mel
lem en bestemt hvilkensomhelst undertrykkelse og en be
stemt hvilkensomhelst opdrift fra de undertrykte. Men
seiv om man gaar ind herpaa trænger frihetsbegrepet frem
deles en nærmere bestemmelse, likesom værdibegrepet
vedblivende gjør det efter at dets relativitet er uomgjængelig
fastslaat.
Jeg vil gjøre et forsøk paa at gi en definition av begrepet
frihet. Jeg vil si: frihet er evne til at vælge. Jeg tror her
at gi uttryk for opfatningen hos det forrige hundredaars største
forkjæmper for individuel frihet, Henrik Ibsen, slik han bar
git den kunstnerisk form i «Brand» og «Fruen fra havet».
I dette sidste verk trækker saa Ibsen frem hvad jeg kunde
kalde begrepets anden side, dets omside: Er frihet evnen til
at vælge, da følges friheten av ansvaret. «Du skal faa vælge
i frihet og under ansvar», sier doktor Wangel til Ellida.
Jeg tror vi har et godt utgangspunkt i dette Ibsenske
slagord. Og vi kan gjøre anvendelse av det som poli
tisk grundsætning og ikke bare si: «Jo større frihet des
større ansvar», men ogsaa: «Jo større ansvar des større
frihet».
130
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
