Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Sfinksens gaade. Eller spørsmaalet om folkenes fremgang og forfald. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sfinksens gaade.
hvorav ridderne som regel hentet hjem en langt mindre varig
vinding end de italienske, franske, tyske og nederlandske
byers næringsdrivende.
Mellem by og land var der i korstogstiden (før byerne
utviklet en stigende egoisme) et forhold av voksende gjen
sidig hjælp. Byernes vekst var en fordel for landsbyerne og
omvendt. Bøndernes gradvise befrielse for livegenskap er
utænkelig uten borgerbyernes opsving. Og dette opsving er
utænkelig uten landsbybøndernes energi og produktionsevne,
som steg eftersom de fik arbeide mere og mere for sig seiv
og sine kjære, og eftersom de kunde kapitalisere overskud i
varige lettelser og forbedringer.
I sin almindelighet kan det fastslaaes, at de to store
europæiske kulturblomstringer, hvis historie vi til en viss
grad kjender, den græsk-romerske og den nye vesterlandske,
hænger nøie sammen med et nogenlunde mutualistisk,
gjensidig hjælpende forhold mellem by og land.
Byerne har i sin bedste tid været hele folkets samlere og
utstraalere av energi. De har været organer for videre og
videre arbeidsfred, veifred og bytteforbindelse. For en vok
sende arbeidets deling og specialisering og dermed følgende
gjensidig hjælp.
Som følge herav har byerne været opsamlere av over
skud av energi og kapital. Tillike har de hjulpet til at an
bringe en stor del av overskuddet produktivt, i «faste kapi
taler», som nye redskaper, der muliggjorde en ofte geometrisk
progression i produktions-evne.
Ved at danne møte-sted for overordentlig begavede indi
vider og gi deres evner den høieste avslipning har byerne
været arnesteder for ny-dannelse av kulturens fælles-organer,
fra arbeids- og transportredskaper til kunstens og viden
skapens verker og religiøs-etiske og politiske idéer og insti
tutioner.
Herved forklares, ialfald til en viss grad, kulturfremgan
gens proces. «Urbanisationen» eller byernes vekst, som er
karakteristisk for begge de bedst kjendte kulturblomstringer,
maa i det store og hele gjennem lang tid ha virket i retning
av energi-besparelse og forøkelse av folketal og produktions-
369
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
