Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald Nielsen: Thomas Mann. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald Nielsen.
følelse: «lagttagelsen som Lidenskab, som Passion, Martyrium,
Heroisme hvem kender den?»
Blandt de Eksempler, han anfører paa, hvorledes han
gennem sin Digtning har tugtet sig seiv, nævner han sin
Novelle «Tristan». Det er en ypperlig Skildring af en mo
derne Fortåtter, en satirisk opfattet Skikkelse, «i hvilken»,
siger Thomas Mann, «jeg holdt Dommedag over en daarlig
Del av mig seiv, Æstetvæsnet, hin visne Kunstighed, i hvilken
jeg ser Faren fremfor alle Farer».
Selvbespejlingen, Ironien kunde ikke være drevet videre
end her, thi denne Digter, som han seiv erklærer for at være
ment satirisk, hævder blot med omtrent enslydende Udtryk
de samme Anskuelser om Ordet og dets Dyrkelse, som han
seiv i det nævnte lille Skrift fremsætter i eget Navn. Og dog
lader han sin digtede Meningsfælle komme saare ynkeligt til
kort overfor den drøje, plumpe Bremerkøbmand, som han
tillader sig at «omskrive» med sine smidige, nøjagtige, men
det er Meningen i Novellen meget afmægtige Ord.
Det samme kan altsaa paa en Gang være en Sandhed,
for hvilken han vil kæmpe, og en Daarskab han vil spotte.
Hvad er Forskellen?
I «Tonio Kroger», der kan betragtes som et Forspil til
«Huset Buddenbrook», skønt den er skrevet senere, har han
endnu udførligere og endnu mere personligt uddybet disse
Spørgsmaal. Med smertelig Oprigtighed har han skildret
Kunstnerens tidlige Ensomhed, hans onde Skæbne, der for
dømmer ham til at staa udenfor det levende, frejdige Liv.
Hvilken Fuskerfejltagelse, siger Tonio Kroger, at mene,
at den, der skal skabe, maa føle. «Følelsen, den varme,
hjærtelige Følelse er altid banal og übrugelig, kunstnerisk er
kun vort fordærvede, vort artistiske Nervesystems Pirringer
(Gereiztheiten) og kolde Ekstaser». «Litteraturen er intet Kald,
men en Forbandelse.» Det er en opløsende, underminerende,
nihilistisk Virksomhed, Kunstneren øver. Alt, hvad der er
udtalt, er forbi, det er hans Trosbekendelse. «Har man faaet
udtalt hele Verden, er den forløst, forbi.» «Men min Følelse
oprøres mod dette», siger Tonio Kroger, «thi jeg elsker Livet,
ikke i Cæsare Borgias Skikkelse, ikke i dets overordentlige
og dæmoniske Former, nej Livet i dets evige Modsætning til
Aand og Kunst Livet i dets forføriske Banalitet.»
548
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
