Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Chr. Collin: Ibsens «Peer Gynt»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ibsens «Peer Gynt».
altfor logisk konstrueret, ofte nærmende sig til en abstraktion
eller generel type, den legemliggiorte egoisme og selv
tilstrækkelighet. Ibsen har ikke, saa förekommer det mig,
giort Sir Peter i den grad levende, som den unge skarv og
skøier i de tre første akter er. Han har ikke gjort den al
drende Peer Gynt i den grad til sit eget fantasibarn, ikke
draget ham saa nær til sig, og derfor heller ikke saa nær hen
til os.
Den unge rensdyrjæger og skrønemaker og bruderøver i
de tre første akter er med alle sine feil saa fængslende, saa
betagende, at vi ikke godt kan undlate at sætte os paa hans
plads, likesom digteren har sat sig paa hans plads, Den unge,
høitbegavede galning har, trods alt, vor sympati, vi følger
ham med al vor interesse, vi er ham, nåar han er ivanske
lighet og våande. Vi tar uvilkaarlig hans parti, likesom Sol
veig, og vi forstaar, at Solveig er hans Solveig, trods alt,
og at mor Aase ikke kan andet end holde inderlig av ham,
hvormeget hun end skjænder paa ham og kalder ham med
de værste navne.
Anderledes er det med den middelaldrende Sir Peter i
den fjerde akt, den norsk-amerikanske parvenu-millionær
hvem vi uventet møter paa kysten av Marokko som Amfitryon
for et elegant selskap, og senere som profet i Sahara ørken
og endelig i Ægypten, hvor han blir krönet til keiser i et gale
hus; eller den gamle henimot syttiaarige Peer Gynt i femte akt,
som, efter at ha lidt skibbrud paa den norske kyst og mistet
alle sine dollars, besøker sit gamle hjem som en av lykken
forlatt, forhærdet gammel synder, overfor denne Peer
Gynt stænger vi vore hjerter, som Henrik Ibsen har stængt
sit hjerte for ham. Disse to sidste akter falder i stumper og
episoder, fordi helten, som skulde forene dem, til et hele,
neppe længere er et fuldstændig levende individ, men en type,
en national syndebuk, paa hvis hode digteren har læsset al sin
harme overfor Norge. Og dog ikke’ absolut blottet for indi
viduelt liv, seiv denne Sir Peter; han har ialfald bevaret
en viss freidig fritalenhet, en viddets veltalenhet og verve;
han er endnu, som i de tre første akter, en stor skrønemaker
og fortæller av eventyr, som i femte akt, hvor han mo
derniserer en av Fædri fabler og naturligvis fortæller fabelen
om sig seiv!
599
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
