Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hans E. Kinck: Machiavelli’s ord - II. Krisen, tvil som syke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hans E. Kinck.
under Balkankrigen forleden aar: støttet vi maäske nationali
tets-princippet, da vi i ledtog med Østerrike hindret Serbien at
faa sit? da vi hindret Grækenland i at faa Ægæerøerne,
hvilket igjen hadde til følge at Bulgarien mistet sit i Make
donien? Hvilken uridderlige kortsynthet til syvende og sidst
er aarsak til selve krigen idag, og nu hindrer os i at faa
istand et Balkanforbund, fordi vi var med paa at saa hin
misnøie, hin mistanke. Vi har netop gjort vort til at skape
en serbisk og en græsk «irredentisme». Og Bissolati, soci
alist, men en av landets største autoriteter paa utenriks
politikkens omraade, skrev i «Secolo» : Hvad er dette for slags
nøitralitet! Vi mobiliserer jo ! En halv-nøitralitet, hvor vi
skal stikke fingren ut og knipe os et ben, for saa efterpaa at
være hel-nøitral igjen!! Hvad sier Europa om et folk, som
driver en slik egoismens tvetydige og lyssky politik, med
hemmelige stevnemøter mellem Salandra og Giolitti i Borg
hese-havens dunkle gånger? Eier da folket ingen stolthet?
forstaar det ikke at læse sin historie? ... Og andre skrev at
nationen utenfor sine fornemste mænd eiet ingen bevissthet,
ingen vilje: i krig ser den bare unødig slagteri. . . . Hvad
stort og ideelt er der ved os som folk? Vi har en skidden
fortid. . . .
Slik holdt de paa. Og man drev ustanselig videre; man
rent henfaldt til übarmhjertig selvransakelse. Og det’ man
fandt, var en god portion selvforagt.
Spørsmaal drysset. Og der gaves klare svar. Italienerne
sat og saa koldt paa sig seiv. Fraregnet nogen brøle-aper
paa de mondæne kaféer, fordunkler ingen borneret national
stollhet deres blik, seiv om det i stridens hete kan slaa ut
i en slik kostelig opvisning i latinsk race-samhørighet som
den ved Sorbonne i vinter, hvor «tutta la famiglia» var
samlet, deri indbefattet grækerne! Saaledes refererer
man ganske, objektivt og kjølig andre folkeslags ned
sættende domme; det skedde f. eks. under en retssak for
nylig mellem nogen journalister i anledning av enkelte avisers
Tysklands-besøk og beskyldninger for betalt reklame: der
vidnet en journalist at i Berlin sa man, den offentlige mening
i Italien var tilfals for en pfennig. Det afficerte ikke det
spor; pressen la endog koldt til at det nok ogsaa kunde ha
sin rigtighet for enkelte avisers vedkommende. Jeg mindes
362
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
