Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lorentz Eckhoff: Georges Rodenbach. Brügges digter - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Lorentz Eckhoff.
Georges Rodenbach var en slik drømmer som gjorde
den feil at tro paa drømmenes opfyldelse i det liv som kræver
handling drømme som maatte briste og brast ved be
röringen med virkeligheten. En svak sjæl, med knækket
handlekraft og livsvilje, en merket mand, un averti. Han
hører likesom ikke livet til længer, hans stadige tanke er
døden. Han ser den overalt, venter paa den, længes efter
den, paakalder den; han forstaar at han skal dø tidlig. Bar
han paa en snikende sygdom? Hans to søstre var døde
tidlig av tæring. Fru Rodenbach forsikrer nei; han døde
pludselig og uventet av blindtarmbetændelse juleaften 1898.
Allikevel, for denne digter er tilværelsen intet andet end en
lang förberedelse til døden .... Han fængsles av
alt som forfalder og dør, av visnende blomster og smuld
rende huse. Han høster overalt, som Hugues Viane, raadet
om at avdø fra livet, og bøier sig for Vexemple des choses . . .
Han drømmer om et avsondret, urørlig liv, uten sinds
bevægelser og uten begjær, uten den mindste krusning paa
sjælens blanke overflate; han vil den ensomhet som gjør
hans indre rent og klart som krystal, den stilhet hvor drøm
menes vekster kan blomstre. Hans sjæl skal bli fri og unyttig,
alene med sig seiv; dens maal intet andet end at utfolde,
erkjende og nyde sig seiv.
Georges Rodenbachs digtning er et Regne du Silence, et
stilhetens rike fjernt fra menneskene. Han kan baade se og
skildre dem som hører verden til, men de som ligger ham
paa hjerte, det er de ensomme, tungsindige, unyttige, de som
lever for et minde, en sorg, en skjønnet, en idé, fremmed
for handlingens liv. Hans poesi er en verden av tause ting,
hvor alle farver gaar over i graat; hvor alt bevæger sig
sagte glidende som svanerne paa Briigges kanaler, og ut fra
alle ting strømmer en sagte klage over et uforklarlig savn,
et smittende mismod som vækker vore gamle og halv
glemte sorger.
I denne visnende og døende verden har tingene en sjæl
og en stemme, som Brugge i Bruges-la-Morte. Og digteren
som lever fjernt fra menneskene, er blit tingenes lydhøre for-
Byen er ogsaa død . . . Hvad holder mig tilbake?
236
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
