Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maurice de Guérin: Kentauren. Oversat av Reidar Øksnevad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kentauren.
givende, som min mor styrter sig ind i, sa jeg til mig selv,
og hvad er det for noget mægtig, som saa ofte kalder hende
til sig? Hvilke motsætninger lærer man at kjende der, siden
hun hver dag vender hjem forskjellig bevæget? Min mor
kom tilbake snart fyldt av en dyp glæde, snart sørgmodig og
slæpende og likesom saaret. Bragte hun glæde med sig, la
den sig allerede paa lang avstand for dagen i et eller andet
træk ved hendes gang og straalte i hendes blik. Den for
plantet sig til hele mit bryst. Men hendes modløshet gik endnu
lettere over paa mig og førte mig endnu længe ind i gjet
ninger. Mine kræfter gjorde mig urolig, jeg følte i dem en
magt, som ikke kunde forbli ensom. Mens jeg svinget med
armene og paaskyndte mit løp i hulens rummelige mørke,
vilde jeg, at de slag, som jeg slog i den tomme luft, og at
mine voldsomme skridt skulde lære mig, hvad mine armer
engang skulde favne og mine ben bære mig mot . . . Siden
har jeg lagt mine armer omkring kentaurernes bryst, heroernes
legemer og ekenes stammer; mine hænder har følt klipperne,
vandene, de utallige planter og lufteris fineste skiftninger, ti
jeg løfter dem op i de blinde og rolige nætter for at de kan
opsnappe luftningerne og gi mig raad om veien;mine føtter,
se, Melampe, hvor slitte de er! Og allikevel, saa stivnet jeg
nu er i min høie alderdom, saa gives der endnu dage, da
jeg i fuldt sollys oppe paa tinderne gjentar min ungdoms
løp i hulen og av samme grund som dengang bruker resten
av min hurtighet.
Efter disse anfald av uro fulgte lange mellemrum av ab
solut ro. Jeg hadde ikke længer nogen anden følelse end selve
fornemmelsen av vekst og av livet, som steg i mit bryst.
Fri for kjærligheten til den voldsomme fart og hensunken i
fuldstændig hvile nød jeguten sindsbevægelse gudernes gode
gaver, som bredte sig i mig. Stilheten og mørket gir livs
følelsen dens hemmelige fortryllelse. O mørke, som bor i
disse fjelde, jeg skylder din tause omsorg den skjulte op
dragelse, som har git mig en saa kraftig næring! Under din
beskyttelse har jeg nydt livet i sin renhet, som det strømmet
imot mig fra gudernes bryst. Da jeg steg ned fra din bolig
til dagens lys, valdet jeg og hilste det ikke, ti det tok mig
med vold, beruste mig som en usalig vin, der pludselig var
heldt i mit bryst, og jeg følte at mit væsen, som indtil nu
309
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
