Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Maurice de Guérin: Kentauren. Oversat av Reidar Øksnevad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Kentauren.
løste sig i nattevinden, eller ord, som var uforstaaelige som
flodernes brus.
«Makaræus,» sa en dag den store Khiron, som jeg fulgte
i hans alderdom, til mig, «vi er begge to kentaurer fra
fjeldene, men hvor vor livsførsel er forskjellig! Som du ser
gaar min dag med at søke planter, mens du ligner en av de
dødelige, som paa våndet eller i skogen har fundet et stykke
av Pans sprukne fløite og som har ført den til sine læber.
Disse dødelige, som av gudens levninger har suget en
fremmed aand eller kanske et hemmelig vanvid, gaar ut i
ørkenerne, styrter ind i skogene, streifer langs havene, for
svinder i fjeldene, urolige og drevet av ukjendte planer. De
hopper, som elskes av vindene i det fjerneste Skytien, er
ikke vildere end du er, eller sørgmodigere om aftenen, nåar
vinden har lagt sig til hvile. Søker du guderne, Makaræus,
og menneskenes, dyrenes og ildens ophav? Den gamle
Ocean, alle tings far, beholder sine hemmeligheter, og de
nymfer, som omgir ham, danner et evig syngende kor for
at skjule det, som under søvnen kunde undslippe hans halvt
aapnede læber. De dødelige, som rørte guderne ved sin dyd,
har faat lyrer til at fortrylle folkene eller ny sæd til rigdom,
men intet fra gudernes übønhørlige mund.
I min ungdom gav Apollon mig sans for planterne og
lærte mig at finde velgjørende safter i deres aarer. Siden har
jeg altid trofast bevaret fjeldene her som min store bolig,
men jeg har uten ophold søkt de ærlige og enfoldige sjæle,
og jeg har fortalt om de dyder, jeg har fundet. Kan du se
bjerget Øtas skaldede isse? Alkiden har plyndret det for at
bygge sit baal. Ak, Makaræus, halvgnderne, gudernes børn,
lægger løvehuder over baalene og ofrer sig seiv paa fjeld
tinderne! Jordens gift besmitter det blod, som er mottat fira
de udødelige! Og vi kentaurer, som er avlet av en formastelig
dødelig i skjødet av en dunst, som lignet en gudinde, hvil
ken hjælp kan vi vente av Zeus, som slog ned stamfaren til
vor race? Gudernes grib sönderriver i al evighet den mands
indvolde, som skapte det første menneske. Ak, Makaræus,
menneskers og kentaurers ophavsmand røvet de udødeliges
privilegium, og kanske er alt det som rører sig utenfor
guderne kun et rov fra dem, et litet brudstykke av deres
natur ført mot det fjerne, som et flyvende sædekorn, av
313
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
