- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Syvogtyvende aargang. 1916 /
396

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fredrik Stang: Av Ole Rings papirer. Kunde man undgaat riksretten?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Fredrik Stang.
korrespondanse, som blev ført ved en anden mand jeg skrev blot en eneste
skrivelse som talte om, at underhandlinger hittil er ført av hensyn til det,
som maatte være gjenstanden for underhandlingerne. Ja, hr. præsident! Saken
var den, at de meddelelser, som skedde, hadde for det væsentlige en mundtlig
karakter, og det er kun ufuldstændig og tilfældig det, som har faat sit uttryk
i korrespondansen en korrespondanse, som jeg har hat anledning til at se,
idet Hs. Excellence velvillig har oversendt mig en gjenpart av samme. 1 Under
disse meddelelser, som jeg mottok, og hvorunder jeg uttalte mig personlig og
privat om mit standpunkt til en mulig overenskomst, under disse var det, at
jeg mottok indtrykket av, at der intet var at opnaa ved virkelige underhand
linger, og jeg er meget tilbøielig til at tro, at hvis der nu er en bestemt villig
het til underhandlinger, saa er de bestemmende momenter kommet siden den
tid, jeg hadde den ære at motta hs. Excellence statsministerens skrivelse. . . .
Jeg gjentar, at hvad min befatning med saken angaar, saa var den tat og ført
paa et fuldstændig privat standpunkt utcn tanke om at skulle gaa over for
mit vedkommende til underhandlinger, før man hadde faat visshet for, at des
like kunde indledes med en mand, hvis stilling gav garanti for, at han handlet
i overensstemmelse med kongens raad og vilje. Naar det var kommet, saa
hadde det været min agt at forelægge mine meningsfæller i Stortinget, hvad
jeg hadde bragt i erfaring, og at henstille til dem at ta saken under over
veielse, og deres votum vilde da været bestemmende for min handling. . . .
Det er altsaa tilfældet, hr. præsident, at jeg ved de meddelelser, som er mottat
og git, fik det indtryk, at vanskelig noget kunde opnaaes, noget som jeg vilde
anse det nyttig at forelægge mine meningsfæller til overveielse og at gjøre til
gjenstand for beslutning. Derfor har jeg med beklagelse trodd at maatte træ
tilbake fra enhver forhandling og at maatte slutte mig til den fremgangsmaate,
der er anbefalet av protokolkomitéen.»
Efteråt Rings forsøk var strandet, blev der, som jeg har
nævnt, gjort nye anstrengelser for at faa et forlik istand.
Hovedpunkterne i disse forhandlinger var følgende:
Stortingsmand Cappelen 2 fra Skien henvendte sig den 10de
eller Ilte april til kongen og gav derefter Sverdrup en meddelelse
om, hvilke vilkaar kongen vilde akceptere. Hvad denne med
delelse gik ut paa, blev ikke offentliggjort, og de mundtlige
1 At Sverdrup følte sig støtt over, at dette brev blev trykt, skimter igjen
nem i uttalelser, som jeg ikke her finder det nødvendig at gjengi, og berettes
av Ring i en dagboksoptegnelse fra 9de april.
2 Se forøvrig om Cappelens optræden Motzfeldts dagbøker s. 261 ff.
ogYngvarNielsenUnder Oscar ll.s regjerings. 163 ff. I Stortinget blev forhand
lingerne nævnt av Johan Sverdrup under debatten om marinebudgettet i
1884. Se Stortingstidende s. 281.
396

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:43:36 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1916/0404.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free