Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Waldemar Dons: Et brev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Et brev.
19
neske kunne lade være i ord som g jerning at elske sin næste
som sig selv. Men jeg sagde megen anden «ugudelighed»
ogsaa, og fik da straks erfare, at alle tanter og onkler i dydziret
harme viste mig væk fra sig, ja at det samme syntes tilfælde
endog med mine allernærmeste. — Men dette var jo ikke
andet end, hvad jeg selv havde paastaaet, at man af sine
medmennesker ikke fik lov at elske dem i ord og
handlinger. Derfor kunde det nu alligevel ikke hindre mig i dog at
elske dem saa meget des høiere i tanker og begjæringer —
hvad ingen kunde forbyde mig.
(Der var forresten dog virkelig dem, der forstod mig og
tillod mig baade ord og handling; men her skal intet derom
fortælles.)
Følgen blev en stadig ivrigere og ivrigere grublen over
problemet og dermed sammenhængende spørgsmaal. Snart
droges hele troessystemet med ind under mine private
undersøgelser. I en alder længe før den, vore pædagoger finder
det forsvarligt at give «forklaringen» ihænde havde jeg
gjen-nemstuderet baade Pontoppidans «Sandhed til gudfrygtighed»
og den «omarbeidede forklaring», ja endnu en anden
«forklaring», jeg synes, det var Gislesens, og selve Morten
Luthers «store katekismus» (bibelen vil jeg ikke engang tale
om; den havde jeg gjennemgaaet saa mange gange fra perm
til perm, at jeg kunde store stykker af den helt udenad).
Og resultatet?–-
Min legemlige udvikling foregik næsten endnu hurtigere
end den aandelige. Skjønt min ven Ebbe Hertzberg er to
aar ældre end jeg, skiftede jeg dog stemme over et aar før
ham, og da jeg var 13 aar gammel, sang jeg paa skolen 2den
bas. Fra og med 1862 har jeg altid følt mig som voksen
og opført mig som saadan. Og fra og med det selvsamme
aar har jeg ikke en eneste dag følt mig som lutheraner eller
opført mig som pietist. Lutherdommen var ikke sandheden
— det var resultatet. Men hvad saa sandheden var — se,
det vidste jeg ikke.
Foreløbig søgte jeg at konstruere mig den op paa egen
haand. Veiledning og raad søgte jeg hos Grundtvig,
Martensen, Søren Kierkegaard og Kasmus Nielsen, men ogsaa hos
Niels Treschow («Gud, idé- og sandseverdenen»), Sibbern,
forskjellige smaabøger af Monrad o. 11., ogsaa hos skribenter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
