- Project Runeberg -  Samtiden : tidsskrift for politikk, litteratur og samfunnsspørsmål / Otteogtyvende aargang. 1917 /
54

(1890-1926) With: Gerhard Gran
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schütte: Pangermanismen i Norge

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

54

Gudmund Schiitte.

andre Sager. Danmark fik selv sine Germanerlærlinge, og

ogsaa her drog Forfatningsstriden Sindene i en ny Retning.

* *

*



Alt ialt kan det siges, at den af Bjørnson krævede
Signalforandring i de følgende Aartier helt umærkelig gjorde sig
gældende i Norge, ialfald til en viss Grad.

En udtrykkelig Afstandtagen fra Tyskheden ytrede sig
siden 80-Aarene kun sjældnere.

Overlærer Knudsen kan siges at være den mest
fremtrædende Bannerfører for en saadan Relning. Samtidig med,
at han gjorde sig til Talsmand for en Fornorskning paa
By-maalets Linjer, udlugede han af Sproget ligesaa ivrig
Germanismerne som Danismerne. Hans Sigte fremtræder i
Titlen paa et af hans mest kendte Skrifter, «Om Tyskhed i Norsk
og Dansk», 1888.

Selv om «gamle Knudsens» Stræben i mangt og meget
satte Spor, var den dog paa talrige Punkter virkningsløs.
Den udtrykkelige Agitation mod Tyskheden fandt ikke længer
Genklang, efterat den strandede Skandinavismes Rester var
smuldrede hen. Højt regnet kan det siges, at
Landsmaals-mændene stadig vedblev at fastholde en uvilkaarlig Ømhed
for nordisk Sprogrenhed.

En saadan Omsorg for nordisk Aand og Sprog vilde det
være Synd at anklage Rigsmaalets Bærere for. Alt som
Samkvemmet med Udlandet steg, og alt som norsk Videnskab
kom til at gaa i tysk Skole, mærkedes en uvilkaarlig
Ger-manisering stadig tydeligere. Det var en Selvfølge, at ingen
Nordmand længere brød sig om det gamle nordiske Navn
for vor Folkegruppe, «Goter» eller «Gottjod»; det skulde og
kunde nu paa sin Tysk-Norsk kun hedde «Germaner», og
selv «Indoeuropæerne» maatte finde sig i at omtyskes til
«Indogermaner». Man tabte Interessen for det fjærntliggende,
lokale Stridsspørgsmaal i Slesvig, som knap de Danske selv
længere gad ændse. Man slog en Streg over P.A.Munchs
Krav om at skrive «saa nordisk, som den nuværende
Sprogform tillader»; altsaa skrev man med Pangermanisten af
Anno 48 glatvæk «Schleswig» og snart ogsaa «Hadersleben,
Apenrade» istedenfor «Haderslev, Aabenraa». En Sports- og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 22:44:01 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/samtiden/1917/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free