Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hj. Christensen: Fredsproblemet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fre dsproblemet.
217
Maa ikke altid noget betales for en fred?
Er freden ikke visse indrømmelser værd?
Er der i en saa voldsomt omfattende og dypt kompliceret
affære som den nuværende krig nogen sandsynlighet eller
mulighet for, at man kan opnaa en «retfærdig», en «ideel»
fred — eller rettere sagt: hvad vi selv — hver av os —
forstaar ved retfærdig fred?
De midler, de uforsonlige særlig anvender, er følgende:
De maler stillingen gunstigere end den er, dels ved at
understreke opnaadde fordele og at gaa let hen over det
ufordelagtige, dels ved at fortie, hvad der er skedd, eller endog
utbrede usandfærdige beretninger.
Videre søker de at ophidse opinionen ved at fremhæve
oprørende handlinger, begaat av fienden. Her blandes ofte
løgn og sandhet sammen paa en letfærdig eller likefrem
skammelig maate, og journalistisk sensation understreker.
Videre fremstilles de maal, der kjæmpes for, saa ideale,
saa skjønne og saa store, at det skal virke som en lysstraale
i de forpinte sind — samtidig appelleres der energisk til
hevn-trangen: Vil I virkelig være med paa at frita fienden for
en retfærdig straf?
Og endelig forsikres atter og atter: Seiren er vor, det er
givet, at den er vor, det vil kanske endnu vare litt, til næste
maaned f. eks. eller til juli eller til høsten, kanske blir det
ikke før næste vaar — men seiren er vor!
Om folkene — i enrum — gjennemtænkte, hvad der
saaledes indprentes dem, kunde det hænde, at den sunde sans
vilde sætte kraftige spørsmaalstegn ved et og andet.
Det vanskeligste punkt er paa en viss maate den rolle,
agitationen lar krigens oprindelse spille: hvem er den
virkelig skyldige? — hvem begyndte?—og hvorledes optraadte den
magt og den magt under fredsbruddet og umiddelbart efter dette ?
Her viser det sig, at samtlige magter er ivrige for at
rense sit rygte. Det er naturlig: regjeringerne vil staa saa
smukt som mulig i sine nationers øine — desuten har det
baade praktisk og moralsk interesse av at vinde de nøitrale.
Allikevel er dette nærmest unyttig bestræbelse. Ti
krigens aarsaker er mange og ligger saa dypt, at fredsbruddet
ikke kan sees isoleret. Paa begge sider har en række
forfattere søgt at forklare sin parts opfatning. Blandt de tyske kan
16 — Samtiden 1917.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
