Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob S. Worm-Müller: Norges utenrikspolitik under verdenskrigen - I. Bautepolitikken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275 Edv. Bull: Norges utenrikspolitik under verdenskrigen.
i ethvert fa^d ikke maa ta krigen, selv om der møter os de
største vanskeligheter. Det er givet at der ikke findes nogen
aktivisme i egentlig forstand. Det er givet at freden har bragt
os de største fordele, og at det gjælder at bevare den
økonomiske grundvold for landet som krigskonjtinkturerne har
skapt. Men man skal heller ikke glemme at det guld krigen
har skyllet ind over vore kyster, medfører store farer. Først
og fremst moralsk og nationalt. Det er et faktum at
nationalviljen, interessen for de ikke materielle værdier ikke staar
høit i en jobbetid. Man har da let for at ofre de lange maal
for dagens og sætte standens, klassens interesser over
nationens. Den norske selvstændighetsfølelse i 1809 sovnet av da
licensfarten begyndte. Dernæst i vort forhold til de
krigførende. Det er ingen skam at være nøitral, men heller ikke
noget at være stolt av. Og aller mindst bør man nære den
naive tro at de nøitrale repræsenterer civilisationen og
fremskridtet. Sandheten er den at de nøitrale under en
verdenskrig er utsat for at bli foragtet. I de krigførende lande brer
den mening sig mere og mere at de nøitrale er parasitter, som
lever høit paa andres ulykke, som høster hvor de ikke har
saadd, og at deres vinding er blodpenger. Det er ganske
betegnende hvad en fransk kaptein fortalte, at man en dag i
de franske skyttergraver for spøk hadde sagt følgende: «Hvis
ikke bocherne hadde ført krigen saa grusomt og sat alle
hensyn tilside, kunde man foreslaat dem at slutte fred og
at man i fellesskap skulde angripe de nøitrale og frata
dem gevinsten.»
Det er vistnok saa at denne bitterhet er uretfærdig.
Krigen har ogsaa tilføiet de nøitrale store lidelser og savn; men
det er meget berettiget i den, og vi maa derfor regne med
at den vil stige eftersom krigen blir vildere og avgjørelsen
nærmer sig, at irritationen og harmen over de nøitrales
handlinger eller undlatelser vil vokse, der vil bli tat mindre
og mindre hensyn, og tilslut vil man kanske staa overfor
et: Den som ikke er med mig, er mot mig.
Og her er vi inde paa det tredje punkt. Om det er
der endnu større dissens. Ti hvad er en upartisk og
korrekt nøitralitet. Der er vistnok en række tilfælde
hvor der gives regler, nemlig der hvor nøitralitetsrettighet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
