Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Charles Kent: Taarnbyggeren - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Taarnbvggeren.
185
Der er mindelser om fransk læsning i dette (Huysmans);
i det hele er der talrike paavirkninger av den nyromantiske
franske literatur at merke i denne bok. Beaudelaire, Maurice
Rollinat, Huysmans, Barbey d’Aurevilly, Maeterlinck og andre
begynder just i disse aar at bli bekjendt i litterære kredse i
Norden. Religionen begynder atter saa smaat at komme paa
moten, ialfald som et æstetisk raffinement for «trætte mænd».
Rémy de Gourmont, Sar Peladan og Léon Bloy forkyndte
en nv mysticisme og — var ikke verden dyp? Og var ikke
natten som med sin tløielskaape skjulte alle pjalter, dækket
over alle saar, mere poetisk end dagen?
De ganske unge, som læste Mercure de France og
La P1 u m e, symbolisternes organ, sluttet sig i denne tid om
Johannes Jørgensen som en selvskreven leder for den
opposition, som alle følte nu maatte komme, mot den
naturalistiske kunstform. Ogsaa Stuckenberg og Sophus Clausen kjendte
sig i slegt med den nye bevægelse, som gjorde livet og kunsten
dypere — og derfor rikere.
Denne opposition fik omsider sit organ i tidsskriftet
«Taarnet», hvis program det blev at indføre symbolismen i Norden;
dette program kan ikke uttrykkes bedre end i følgende ord
av Sophus Clausen (i «Taarnet» 1894):
«Hvem tror vel nu mere, at det for Digteren gælder om
at genfortælle, efterligne de Ting som Hvermand hver Dag
kan se og høre? Nei, det gælder om at forbinde dem,
uddybe deres Betydning, paa en saadan Maade at hans Læsere
overraskes af Sammenhængen paa samme Maade som han
selv en Dag blev overrasket deraf. . . . Vor Tid, — de Unge
— er vendt tilbage til den ældgamle Opfattelse, at en Digter
helst bør være beaandet, en Forkynder af Tingenes dunkle
og forunderlige Sammenhæng. Digteren gætter bagved de
Ting han ser, en usynlig Verdensorden, en Slags sublim
Matematik, hvis høie og indviklede Beregninger er ham den
Drømme-blomst, den Lotus, der bringer Glemsel for denne Verdens
Sorger»–
Men for Johannes Jørgensen selv, som var «Taarnet»s
redaktør, var dette kunstneriske program nu blit av mindre
interesse end det rent personlige spørsmaal hvordan han
skulde finde noget maal for og nogen mening med
tilværelsen, denne tilværelse som var ved at bli ham uutholdelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
