Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gerhard Gran: Vinje
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Vinje.
perste journalist vi har hat; der er ogsaa trods al forskjel
i personlighetens art, i tidspræg, i sukces visse likheter
mellem dem; ikke bare Dølen, men ogsaa Verdens
Gang adskiller sig fra alle vore øvrige aviser derved, at de
hadde et gjennemgaaende stilistisk præg, ikke bare i artik
lerne, men like ind i den mindste notis ; dette kommer neppe
bare av at begge redaktörer er store stilistiske talenter, men
beror vel ogsaa paa at de ogsaa Thommessen i adskillige
aar praktisk talt seiv skrev hvert eneste ord i sin avis. For
Vinjes vedkommende varte jo dette til enden, saa han i den
almindelige bevissthet ganske smeltet sammen med avisen,
næsten mistet sit borgerlige navn og var mere kjendt som
Dølen end som Vinje.
Vinje var ikke redaktør i ordets moderne betydning, men
snarere at betegne som bidragsyder eneste bidragsyder
til sin avis; han ledet ikke sit blad i bestemt retning, mot
bestemte formaal i et politisk partis tjeneste, men brukte det
som utløpskanal for sine indfald og sine stemninger, den
ustanselige bevægelse i sit sinds skiftende veirlig. Det er da
let forstaaelig at bladet ikke blev tat for alvor eller utøvet
synderlig direkte indflydelse, men det blev meget læst og
virket som et krydder, et meget velkomment incitament i et
usaltet samfund.
Det var først med Dølen at Vinje fik stil; han var
dengang firti aar gammel og hadde skrevet meget, men hadde
ikke hat stil; i «Andhrimner» var han ofte vreden og fin,
og laget med møie lange unorske perioder efter de bedste mønstre;
hans Drammenskorrespondancer var flytende og velskrevne,
men uten stil.
Men med Dølen kom det pludselig; det hænger paa
det inderligste sammen med hans sprogskifte. Ogsaa her
hadde skjæbnen været ham ugunstig, hadde tvunget ham ind
i et fremmed sprog som var og blev ham en lidelse, han
følte riksmaalet som en tvangstrøie, men vaaget ikke at
kaste tvangen, saalænge han ikke hadde noget andet at sætte
istedenfor.
Men da Ivar Aasen teoretisk og praktisk reiste den nor
ske maalsak, grep han den med lidenskap, gav avkald paa
de forholdsvis gode indtægter han hadde i Drammensbladet,
og begyndte Dølen i sit eget sprog. Siden skrev han ikke
207
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
