Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Bull: Karl Marx. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edv. Bull.
politiske daad er sammenkoblingen av socialismen med klasse
kampidéen, med den nye industriarbeiderklassens frigjørelses
kamp. I denne intime forbindelsen mellem to tilsyneladende
helt uensartede ting, en forbindelse som ikke er logisk, men
historisk begrundet, ligger den del av Marx’ virksomhet hvor
tilhængere og motstandere maa møtes i at erkjende hans
verdenshistoriske betydning. Det kan strides om rækkevidden
av hans idéer; det kan øves den sterkeste kritik mot hans
teori, og det kan næres den allerdypeste tvil om, hvorvidt
han har set rigtig i sit fremtidsprogram. Men ingen kan
være i tvil om at han ved at forbinde socialismen med
arbeidernes klassekamp har skapt den socialdemo
kratiske bevægelse i Tyskland, Skandinavien og en
række andre land en bevægelse som hvad man end
kan mene om dens fremtid i et halvt aarhundrede har
øvet den allersterkeste indflydelse paa den civiliserte verdens
utvikling i denne tid.
Karl Marx er av meget borgerlig oprindelse. Han er
født i Trier ste mai 1818; hans far var advokat og lot sig
døpe, mens gutten var liten. I religiøs henseende var hjem
met helt frisindet; men forøvrig var det præget av egte smaa
borgerlig konservatisme. Lykkelige forhold i hjemmet, en
lykkelig barndom, en tidlig forlovelse med sin barndoms
forelskelse, den vakreste og fornemste pike i Trier i alt
det er det ingenting som spaar om eller forbereder den store
revolutionær. Først studenteraarene i Berlin fører ham ind
paa oprørske baner, og det er karakteristisk baade for man
den og tiden og landet at Karl Marx kom til sin socialistiske
anskuelse, ikke ved ytre oplevelser eller ved personlig kjend
skap til arbeiderklassens kaar, men ved tænkning og studium,
og hans studium gjaldt endda til at begynde med hverken
samfundsforhold, økonomi eller historie, men den rene ab
strakte filosofi.
Det var den Hegelske filosofi som i Berlin grep den unge
Marx sterkt saa sterkt at han hele sit liv igjennem aldrig
kom rigtig ut over den.
Den Hegelianismen, vi har kjendt hertillands, har aldrig
været andet end en støtte for ortodoksi og konservatisme;
436
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
