Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Jacob S. Worm-Müller: Léon Gambetta
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Leon Gambetta.
fcbrnuft. Gambetta var ingen politisk principrytter. Realist
Kom han var, var han en fiende av utopier og drømme, en
rmotstander av dyrkelsen av det absolute og han tilhørte en
gjeneration, som kun trodde paa det relative. Han var ikke
«ora Taine, «un systéme qui marene», men som Cle
nraenceau, opportunismens motstander, har sagt «une idée en
maarche».
Historien hadde lært ham, at et samfund ikke bygges
p)aa tabula rasa, politik var ikke geometri og løstes ikke ved
tcomme fraser korridorpolitikernes, de parlamentariske
komedianters vaaben. Derfor maatte man ut fra Comtes
liære om videnskapernes hierarki, «serier les questions», løse
sspørsmaalene et efter et, gaa fra det enkle til det sammen
siatte og ikke gjøre alt paa en gang, ti da endte man i kaos.
Og inspirert av Darwin hævdet han at politikken maatte til
passes efter et lands politiske og sociale milieu, efter dets
klima og sedvaner, og veksle efter de forskjellige behov og
Ibegivenheterne ute i verden og bygges paa studium, iagttagelse
rog et umaadelig arbeide.
Fremskridlet bestod ikke i, at man opslog dekreter, som
ireaktionen næste dag rev ned igjen, men ved utvikling av
(orden, ved evolution. Naar fienden var mægtig, var det
Ibedre at rykke forsigtig frem, og endog stanse for at befæste
(det som var vundet, saa man ikke resikerte at gaa tilbake.
lEt aars frugtbar reglering var bedre end 10 aars heroisk [op
jposition, man maatte ikke drive politik for øieblikket, men
lfor fremtiden; derfor gjaldt det først og fremst, at man ikke
Iblev splittet i grupper efter personer, men at alle republi
lkanere holdt sammen og ved at beherske sig selv lærte at
Iherske, blev et virkelig parlamentarisk regjeringsdygtig fler
ttalsparti efter engelsk mønster. Alt eller intet-politikken var
irepublikkens store fare, skulde den beståa, maatte man ikke
Høse en sak, før den var moden i folket, ti det var mer for
ttjenstfuldt at vente taalmodig end at styrte übesindig frem i
»entusiasme.
Da den radikale fløi forlangte fuld amnesti for kom
munisterne, vilde Gambetta kun foreslaa en partiel, og han
hadde det mod i selve Belleville at si nei, fordi saken endnu
ikke var moden, men da man i 1880 for første gang igjen
21
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
