Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harald K. Schelderup: En karakteristik av nutidens filosofi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Harald K. Schjelderup.
matisk rettede studier. Og ved siden av den av Husserl
inaugurerte logiske bevægelse er det netop indenfor den
moderne matematik, at logismen «logikken uten tænkning»
har sin sterkeste rot. Matematikere som Keyser og
Russell staar like paa grænsen av en fuldstændig platoni
stisk begrepsrealisme.
I matematikken møter vi en konsekvens, en logisk sam
menhæng, en nødvendighet og visshet, som synes høit hævet
over alt vilkaar, al subjektivitet. «Sætning bygger paa sæt
ning, konsekvens føies til konsekvens: tanken har bare at
bøie sig, bare at forståa. Her staar man ansigt til ansigt
med en intellektuel virkelighet, en verden av love og
relationer, som synes at hvile i sig seiv» (Alf Nyman:
«Psykologism mot logism», s. 43. Stockholm 1917). Det
er derfor ikke underlig, at netop for en fra matematikken
utgaaende logik den moderne biologistiske og psykologistiske
opfatning av tænkningen, hele relativismen og pragmatismen,
maa fremtræde som en fuldstændig miskjendelse av sand
hetens væsen og som en fuldstændig förfalskning av det
logiskes egenart.
Det er imidlertid ikke bare gjennem rent logiske under
søkelser, at rationalistisk-platonistiske tendenser er blit gjen
oplivet i nutidens filosofi. Ogsaa utenom den «nye logik»
gaar der i skarp motsætning til de positivistiske og biologisk
pragmatiske tendenser en sterk rationalistisk-idealistisk strøm
ning. Sit kanske mest karakteristiske uttryk har den faat
i den saakaldte Marburgerskoles kritiske idealisme.
Denne kritiske idealisme er vokset frem paa grundlag
av den nykantianske bevægelse, som har spillet en saa
fremragende rolle i den moderne filosofi fra omkring 1870 av.
Oprindelig hadde den tyske nykantianisme en nær til
knytning til psykologi og sansefysiologi. Nykantianere som
Helmholtz og Lange saa i den fysiologiske lov om de
specifike sanseenergier den naturvidenskabelige bekræftelse
paa Kants tanke, at vi bare opfatter fænomerne, ikke tingene
iog for sig. De aprioriske former blev opfattet som uttryk
for menneskets «psykofysiske organisation>.
Marburgeridealisterne bryter fuldstændig med denne opfat
ning. Med styrke gjør skolens begrunder Hermann Cohen
108
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
