Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - S. Laache: Om geniet som biologisk problem - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Geniet som biologisk problem. 971
lægekongressen i Rom fik i opdrag at samle mesterens nye
momenter og dennes gjendrivelse av indvendingerne mot hans
lære. Efter hans død utgav K. en brochure betitlet «Cäsare
Lombroso als Mensch und Forscher», 191*0. Som tilhænger
maa nærmest ogsaa regnes dr. Toulouse, der helder til
at opfatte geniet som en art «neurose» og hvis arbeide faar
værd derigjennem, at han personlig har undersøkt en række
fremstaaende mænd, der likegyldige overfor mængdens videbe
gjærlighet med hensyn til deres større og mindre brøst imøte
kommende har stillet sig til hans disposition. Tidligere be
skrev han Zola og sidst den som matematiker og tillike som
filosof (efter Arne Løchen, «Digtning og videnskap», 1912
s. 13) bekjéndte H. Poincaré, præsidentens fætter, se cLa Se
maine médicale» 1910 s. 13. Til resultaterne kommer vi neden
for tilbake. La os imidlertid først høre hvorledes Lombroso
seiv er kommet til sine vidtgaaende slutninger.
Med megen omhu har han samlet sammen et stort kasu
istisk materiale. Hans verk er et kildeskrift, hvorfra værdi
fulde oplysninger ogsaa for dette foredrag er blit hentet. Det
er selvsagt hverken hans eller min mening at trække vore
objekter ned i støvet og vise, at de ved nærmere belysning
ikke er stort bedre end andre dødelige, paa diverse punkter
kanske endog værre end disse. Vi skal ikke gjøre som
hin i husbondens skrøpeligheter indviede kammertjener, der
efter fraflytningen avklædte ham i godtfolks øine. Vi stiller
os nu som før beundrende; opgaven er alene at belyse vor
interessante gjenstand, hvis opstaaen derved muligens kunde
bli litt mindre gaadefuld end den hittil harværet. Store er resul
taterne imidlertid ikke. Som bevis for racekrydsningens og
overflytningens betydning anføres for den første at en over
veiende hyppighet av genier i Franche Comté (Cuvier, Nodier)
skyldes blanding av fransk og tysk blod og for begge momenter
Zola’s avstämning paa fædrene side fra Grækenland og Dal
matien, hans far var italiener, moren av fransk oprindelse.
Ogsaa revolutionære individer kan ha racekrydsning som
sin bakgrund.
Et bevis i stor skala for overflytningens rolle er
jøde r ne, dette omvankende folk, der i sit oprindelige hjem
og ellers i Østens land driver sin geschæfl, men paa euro
pæisk jord har genier at opvise. Først og fremst i musik,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
