Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Tyske kulturbreve.
skole opfattet og formet. Den avviser al historicisme og
efterligning og kræver en skole for livet, hvori nutiden skal
kjende sig igjen og bli herre over sig seiv. Den vil ikke ha
nogen græsk-romersk, men en tysk skole som skal gi den
opvoksende ungdom klar forstaaelse av den tyske aands
historiske dialektik og derigjennem av dens fremtidsopgaver.
Den bryter med alt filoiogvæsen, som driver sprogstudiet for
dets egen skyld, og ser i den græske og latinske sprogunder
visning først og fremst et middel til at gjøre eleverne delag
tige i de i antikkens verker oplagrede livsværdier. Den for
langer at disse verker skal bydes ungdommen, ikke i et tar
velig litet utvalg, men i bred, rikt nuanceret fylde, at læsnin
gen skal strække sig frem til den patristiske litteratur (hvor
der jo findes hovedverker inden verdenslitteraturen, som f.
eks. Augustins «Bekjendelser») og til middelalderen, da Euro
pas aandsliv i et aartusen saagodtsom udelukkende fandt
uttryk i det latinske sprog. Den vil fra det første øieblik
græsk kommer ind i læseplanen ha det stillet i midtpunktet,
mens den latinske lekture i passende avstand maa rette sig
efter græsken. Men hvor grundig nyhumanisterne vil bort
skjære det gamle gymnasiums paryk, og hvor radikalt de
tænker sig dens nydannelser i det enkelte, vil jeg ikke her
gaa nærmere ind paa for ikke at fortape mig i skoletekniske
detaljer.
Med stor bestemthet har blandt oldtidens kjendere og
den humanistiske tankes forfægtere alle de mest meningsbe
rettigede sluttet sig til disse anskuelser. Den moderne oldtids
videnskap arbeider saaatsi med et universelt program, idet den
opfatter antikken under alle dens ytringsformer som en slut
tet kulturkreds, hvis lovmæssige forløp, ikke bare i de store
utviklingslinjer, men seiv i enkeltfænomener 1 lar os erkjende
de typiske kræfter og processer som vender tilbake i den
europæiske menneskehets anden store kulturkreds som be
gynder med oldtidens ophør og endnu ikke er avsluttet. Som
en av de mest bekjendte og glimrende repræsentanter for
denne forskning kan nævnes Willamowitz - Möllendorff.
Han har ogsaa seiv praktisk grepet ind i skolespørsmaalet
Det gjælder f. eks. kunstkritikkens utvikling i oldtiden, hvis typiske
karakter Wolfgang Kalleb først har set, og som jeg har forsøkt at fremstille
i min «Entstehung der Kunstkritik».
375
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
