Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Albert Dresdner: Tyske kulturbreve. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
07g Albert Dresdner.
ved utgivelsen av sin ypperlige græske læsebok, hvor han
ganske i nyhumanismens aand bestræber sig for at aapne
ungdommen en fri og vid utsigt over grækernes mægtige kul
turomraade og samtidig at rette dens blik mot deres uut
tømmelige skaperkraft. Læser man bidragene til det hos
Teubner i Leipzig i 1919 offentliggjorte samlerverk «Vom Alter
tum zur Gegenwart», saa kommer man midt indi de nyhumani
stiske tanker og forskerverden; et andet samlerverk paa det
samme forlag «Das Gymnasium und die Neuzeit» beviser at
mange som tilhører de forskjelligste livsstillinger, interesser
og partier, møtes i de nye humanistiske fordringer. Men at
humanismen nu som tidligere har et betydelig rygstød ogsaa
i videre kredser, det beviser den kjendsgjerning at en petition
om det humanistiske gymnasiums opretholdelse, som blev
sendt rundt ivaares, i en haandvending fik over 100000 un
derskrifter fra alle klasser og stænder. Og disse stemmer
kan godt taale at bli veiet, ikke bare tællet. Ti man maa jo
betænke at for den brede masse av udannede er og blir
humanismen nødvendigvis helt uforstaaelig, da den ikke
forfølger noget andet maal end at formidle dannelse, og de
udannedes mangel paa dannelse bestaar jo netop deri at
det aldrig er gaat op for dem hvad dannelse egentlig er. For
denne maa enhver anden skole og dannelsesform være lettere
at forståa, enhver skole som kan paarope sig den praktiske
nytte av de kundskaper den meddeler; men en skole som
stræber mot dannelse for dannelsens egen skyld og retfærdig
gjør sin eksistens med den paastand, at mennesket netop
derigjennem blir friere, rikere og værdigere, maa for denne
ha noget grotesk, ja uhyggelig, og fra denne kilde stammer
vel de udannede massers næsten hatefulde mistro til det
humanistiske gymnasium, som navnlig under de sociale mot
sætningers høispænding i vor tid er meget farlig. Rathenau
hadde fuldstændig ret, da han nylig skrev: «Hvis avgjørel
sen udelukkende laai de dannedes haand hvad den vel egent
lig burde, ti om musikskoler vilde man neppe la umusikal
ske dømme —, saa vilde der ingen fare være for den hu-
manistiske dannelse.»
Men utenfor de hærskarer som helst vilde gjøre det av
med den humanistiske skole, har dens tilhængere desuten at
kjæmpe med hele sværmen av kompromismakere, som nok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
