Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Frede Castberg: Individets moralske autonomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Individets moralske autonomi.
kraftnatur, som gjerne seiv mottar litt haard medfart, ret
til at handle paa samme haardhændte maate mot andre (jfr.
Sim mel: Einleitung. I, s. 136—8).
Et av de moralprincipper som i det sidste hundredaar
har vundet særlig stor tilslutning, er den saakaldte «nytte
moral», eller princippet: Søk ved dine handlinger at fremme
den størst mulige lykke for det størst mulige antal mennesker.
Heller ikke dette moralprincip kan staa sig for kritik.
Gjennemført konsekvent, leder det til at den fattige regel
mæssig maa være moralsk berettiget til at stjæle fra den
rike, i hvert fald hvis han kan være sikker paa at tyve
riet ikke blir opdaget, og at det derfor ikke kan bidrage i
nævneværdig grad til at svække den almindelige respekt for
lov og orden i samfundet. For at undgaa denne og lignende
konsekvenser, vil nyttemoralisterne ha princippet forstaat
derhen at det kommer an paa om ens handlemaate, prak
tisert som almindelig regel, vilde fremme den almin
delige lykke eller ei (saaledes Austin: Lectures on Jurispru
dence, 3. utg., I, s. 109 ff). Men her gjælder hvad ovenfor
er anført om Kants «almene lov», at man for at yde hand
lingen retfærdighet maa ta alle omstændigheter i betragt
ning; og paa den maate blir vel den fattiges handlemaate
i vort eksempel fremdeles tillått, bedømt efter «lykkeprincip
pet», mens den jo i virkeligheten i de aller fleste tilfælde
vil stride mot hans samvittighets bud. Dertil kommer at
princippet: størst mulig lykke for størst mulig antal regner
med de forskjellige menneskers lykkefølelse og med lykke og
lidelse som kommensurable størrelser, hvad de ikke er.
Det er i mange tilfælde umulig at avgjøre, hvorvidt 6 per
soners lykkefølelse av én art tilsammen er større eller min
dre end 4 personers lykkefølelse av en anden art, eller hvor
vidt en viss sum lykke for nogen mennesker opveier en viss
sum lidelse for andre. Det lar sig i det hele ikke negte at
lykkemoralen forenkler, for ikke at si: forflater livet. Den
regner ikke med at der er andre formaal at arbeide for end
lykke, ideelle formaal, hvis betegnelse som egen eller an
dres «lykke» indebærer et misbruk av dette ord.
Nyttemoralen kræver at man gjør ikke bare sit eget,
men like meget andre personers ve og vel til formaal for
sine handlinger. En helt anden moralopfatning synes at
543
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
