Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Edv. Lehmann: Israel før og nu - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Edv. Lehmann.
I den religiøse sfære udtrykkes denne afgørende helhed
snart som velsignelse, snart som pagt, snart som retfærdighed.
«Velsignelsen» er den kompakte kraftmasse, som slægten
sidder inde med, men som har sit centrale sæde i Faderens
patriarkalske personlighed. Han velsigner sin søn, og dermed
gaar slægtsarven videre, med markens grøde, korn og most
og olie, al trivselens og ejendommens rigdom inklusive.
Forsaavidt altsaa blot en slægtslykke; men den stiger og fal
der med de enkelte medlemmers værdi. Den er deres livs
ævne; og den er forskjellig efter som den bruges eller mis
bruges. Derved bliver sagen moralsk. Og endelig har den
sin religiøse grundbestemmelse. Thi guddommen er som den
inderste og sidste kraftkilde al velsignelses bærer. «1 Jahve
er velsignelsen koncentreret, og derfor kan man kun have
velsignelse i harmoni med ham.»
Denne harmoni kaldes «Pagt», det, som er grundordet
i hele det gamle testamente, og efter hvilket vor benævnelse
af denne bog er taget. Pagten er fællesskabet mellem raen
neskene, men nu ikke længere blot som den naturlige sam
hørighed men som det bevidste, oprettede samfund. Freds
pagt, venskabspagt, æglepagt, overalt hører vi i det gamle
testamente om disse kontrakter, som vi med vort tørre, juri
diske begreb vilde kalde dem; men de er altid hos Israeliten
livspagter, sjælefællesskab, oprettelse af nye helheder eller
genoprettelse af den gamle. Livspagt, eller fredspagt i
ordets bredere forstand. Thi den fred, som oprettes, er just
det samme som helheden, den samlede livssum, som kaldes
«schalom». Dette ord er semitens goddag og farvel: «hil dig!»
«Heil dir» . . . det tyske ord har noget af denne enhed af hel
bred og helhed, om end ikke følt i semitisk kollektiv forstand.
Denne «helse» bliver til «frelse», hvor den religiøse bevidst
hed træder til. Ogsaa frelsen er «schalom», og den er det,
fordi den israelitiske idealtilstand oprindeligt faldt sammen
med den fulde og uskadte tilstand i menneskelivet og egentlig
ikke strakte sig længere. Frelsen blev denne tilstands gen
oprettelse, hvor den var brudt eller mangelfuld; og denne
restitution blev ofte og med aarene stedse mere gud
dommens sag.
Men guddommens gunst tilkommer kun den, som vandrer
i «retfærdighed». Her har vi tilsidst den afgørende moralske
592
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
