Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Breve fra Andreas Aubert til Emil Hannover
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Breve fra Andreas Aubert til Emil Hannover.
len slog mig i Deres anmeldelse paa et enkelt punkt (her
hos Dem forresten i den motsatte retning til en for sterk og
høi valør). Hvor De nævner Runges billede «Vi tre» (som
vi begge omfatter med de samme varme følelser) bruker De
uttrykket: dette «herlige, skjønt tungt malede Billede». Dette
uttryk kunde jeg som norsk vanskelig bruke (det vilde virke
for begeistret), fordi herlig for os tillike indeholder noget av
den ydre glans og fest (i tilfælde av malerisk koloristisk skjøn
net), som dette og alle Runges portrætter savner. (Mon ikke
den danske sprogbruk her hænger sammen med den tyske?)
Saa spør jeg mig til gjengjæld seiv: mon ikke Hannover
lægger andre valører end jeg i uttrykkene «kunstner av Guds
Naade» og «født maler». Skulde min danske ven, den fine
og varmhjertede kunstven ikke fuldt og helt dele min be
undring for brudstykket av «Morgenen»: barnet i grønsværet,
og for anslaget i landskapsstemningen som danner bakgrun
den? Overfor «Vi tre» kan De jo trods alle iøienspringende
feil gi Dem hen til saa høie uttryk saa fuldelig delt av
mig som det Deres karakteristik slutter med: «et af de
skønneste Billeder paa inderligt Familieliv, som Malerkunsten
nogensinde har skabt.»
Er da mit uttryk mere høistemt eller mindre berettiget,
nåar jeg om brudstykket av «Morgenen» hævder, at dette
brudstykke av hans sidste ufærdige undermaling var nok til
at bevise Runges sjeldne malergeni, som et værk av en født
maler, en kunstner av Guds naade —?
En født maler, ja. Ikke en modnet eller færdig kunst
ner. Her er rum til al ønskelig relativitet i min dom i for
hold til andres lykkeligeres malerkunst.
Jeg staar ved det springende punkt : synspunktet for hele
min psykologisk kunstneriske analyse av Runges personlig
het min definition av ham som et dobbeltgeni : en kjæm
pende kunstner, en stridende maler, som gjennem indre og
ydre kamp, i krigstid i finansnød ikke nåar frem til
at skape et eneste fuldmodent eller færdig værk, som helt
uten rest har tilfredsstillet ham seiv eller kan tilfredsstille
os andre. Jeg viser hvorfor han maatte bli autodidakt, og
at han ikke engang som friluftsmaler har naadd frem: hver
hen til klart at formulere opgaven, eller endda mindre til at
løse den anderledes end stykkevis. Jeg fremhæver alle fa-
76
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
