Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sten Konow: Vilhelm Thomsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Sten Konow.
tion ret, som sætter Pänini i det 7de eller 6te hundredaar
før vor tidsregning. Og Pänini forutsætter en lang række av
forgjængere, og disse igjen et langt tidsrum gjennem hvilket
det gamle sprog blev slik at menigmand ikke mere for
stod det. Vi har til og med en gammel overlevering om
en lærd inder som paastod, at de ældste sange var menings
løse. Naar de lærde kunde tale slik, maatte menigmand
staa endnu mere uforstaaende. I hele dette forhold ser jeg
en vægtig grund mot en sen tidsansættelse for den ældste
indiske civilisation og digtning.
Men jeg er bange for at jeg altfor længe har ridd paa
kjephest i anledning av bemerkninger i Thomsens ypperlige
oversigt over sprogvidenskapens historie. Den er rik paa
belæring og hører til de arbeider enhver filolog skulde læse.
Det er ogsaa en fornøielse at se, hvordan Thomsen her frem
hæver det arbeide nordiske og navnlig danske forskere har
nedlagt paa dette omraade. Bare sig seiv nævner han ikke,
som vi kunde ønsket det.
I forbindelse med dette verk vil jeg henlede opmerksom
heten paa en tidligere utrykt avhandling av Thomsen seiv,
som findes i andet bind, s. 303 ff.
I sprogvidenskapens første tid la man overdreven vegt
paa sanskritsproget og ansaa det for den kilde hvorfra alle
beslegtede sprog er flytt. Det er den samme opfatning som
saa ofte gaar igjen i dilettanters skrifter om Indien og In
diens kultur. Som vore sprog skal nedstamme fra sanskrit,
saa skal vor religion, vor filosofi og vor aandskultur ha sin
rot i Indien, og for skjørhodede entusiaster stiller det sig
som om vi ingenting bedre kan gjøre end at omlægge vor
civilisation og vor tænkning efter indisk mønster.
I gammelindisk finder vi nu det eiendommelige forhold,
at de tre selvlyd a, e og o er flytt sammen i en enkelt, i a,
og man mente længe, at slik maatte det ogsaa ha været i
ursproget. Men i syttiaarene av forrige aarhundred begyndte
flere forskere at faa sterke tvil, og det er eiendommelig at
se hvordan det var de samme sproglige eiendommeligheter
de alle heftet sig ved. Det laa likesom i luften. Man fandt
nemlig ved en nøiere betragtning at gamle g- og /c-lyd i
gammelindisk blev forskjellig behandlet eftersom den føl
gende vokal var mørk eller lys. Föran u blev de beholdt,
110
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
