Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ada Isachsen: Nordmændene paa Grønland - VI - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VII.
Ada Isachsen.
Dette gamle kvadet er da det eneste vi med sikkerhet
kan paavise er kommet fra Grønland. Men der har selvsagt
været mange flere som nu er gaat tapt. Livet var ensformig
og aftenerne lange og mørke, og nåar man saa om kvelden
sat samlet om ildstedet, har man her likesaavel som i Norge
og paa Island fortalt sagaer og øvet sig i skaldskap; men
det meste blev muligens aldrig nedskrevet, og det som bare
var mundtlig overlevering, døde efterhaanden bort indtil det
sluttelig helt forsvandt.
Paa flere steder i sagaerne fortælles om at grønlændingerne
drog til landets übygder de übebodde steder nord og syd
for selve bygderne for at drive jagt og fiske.
Bjørn Jonssons annaler sier at storbønderne paa Grøn
land hadde skibe og skuter bygget til at sende paa fangst til
de nordlige fangstpladser. «Disse nordsetumænd hadde deres
boder eller hytter i Greipar, og somme i Kröksfjaröarheiör.»
Altsaa faste fangstpladser hvorfra de saa har foretat andre
turer. Men hvor langt nord grønlændingerne er naadd, er
vanskelig at fastslaa. Alt tyder paa at de har været i Disko
bugten, og paa en liten ø nord for Upernivik paa 72° 55’ er
fundet tre varder og en runesten: «Erling Sigvathson, Bjarne
Tordarson og Endride Oddson lørdagen før gangdag opførte
disse varder og ryddet ...» Med andre ord, fortællingen om
tre nordiske mænd paa 72° 55’ nordlig bredde.
Den mulighet er der jo at stenen kan være ridset av
islandske fangstmænd fra langt senere tider. Men seiv om
stenen ikke stammer fra de gamle grønlændinger, saa har
disse sikkerlig holdt til oppe ved Diskobugten, for netop her er
udmerket hvalrostræk, og hvalrostænder og rep av hvalros
hud var vigtige utførselsvarer fra Grønland.
Men længere mot nord end 72° 55’ tænkte man sig aldrig
før at grønlændingerne var kommet, indtil Sverdrup i Jonessund
paa to smaa øer fandt stensætninger til rugning for ærfugl av
akkurat samme sort som brukes i Nord-Norge, men som
eskimoerne ikke kjender. Noget bevis er selvsagt ikke dette,
men det er en mulighet; reiselysten og fangsten kan ha ført
dem længere og længere mot nord, indtil de er havnet helt
oppe paa den 76de breddegrad.
294
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
