Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gudmund Schnitler: Verdenskrigen. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
21 Samtiden. 1921.
Verdenskrigen.
rende som den var for nærsagt hele den romerske armé,
blev Hannibals sikre bytte. Romerriket rystet i sine grund
volder. Men rystelsen mandet dem op til ny handling, og
denne varslet om den endelige seier over Hannibal, det store
krigergeni.
En felttogsplan kan eiter hele sin natur og efter gjorte
erfaringer kun omfatte en meget begrænset operationsperiode,
alene de første strategiske dispositioner. Ingen felttogsplan
kan med sikkerhet række ut over det eller de første store
sammenstøt med den fiendtlige hovedmagt. En større kamp
har ved sine moralske og materielle følger en saa stor virk
ning at den oftest skaper en ny situation. Slagene danner
som Moltke uttrykte det, etappepunkter for nye strategiske
beslutninger.
Vistnok kan den som utkaster planen og skal benytte
den, ogsaa kunne ha for øie de forskjellige strategiske ope
rationer som kan komme til utførelse længere ut i felttoget.
Men disse vil først vælges og faa sin endelige form eftersom
felttoget skrider frem. Hvor langt man i denne henseende
kan gaa, navnlig hvor dypt man kan trænge ind i enkelt
heterne, kan selvfølgelig ikke bestemmes efter regler eller
almindelige betragtninger. Den general som har stort klar
syn, man kan gjerne si fremsyn, rækker her længere end
den almindelige begavelse. Men vurderingen av fiendens
sandsynlige foretagender byr paa saa store vanskeligheter at
operationer langt ind i fremtiden ligger hyllet i en uvisshet
som det er vanskelig, for ikke at si umulig at trænge gjen
nem. De begivenheter som tinder sted efter det første eller
de første store sammenstøt med fienden, er jo avhængig ikke
alene av egne planer og hensigter, men ogsaa av fienden,
av hans forholdsregler, hans vilje og foretagender. Og der
til maa man regne med noget saa usikkert som utfaldet av
et stort slag, og hvordan situationen blir efter dette.
I sit verk om krigen 1870—71 uttaler Moltke d. æ. : «Det
er en feiltagelse nåar man tror at kunne fastslaa en felttogs
plan langt ind i fremtiden og gjennemføre den til enden.
Det første sammenstøt med den fiendtlige hovedmagt skaper,
311
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
