Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Harry Fett: Det klassiske gudsbillede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det klassiske gudsbillede.
Under sygdom er som bekjendt reaktion veien til sundhet.
Man mente at det franske samfund var blit usundt, ja seiv
ind i folkesindets ædlere dele var sygdommen trængt ind.
Den nye slegt hævdet da først og fremst reaktion, reaktion
indtil sundhet. Paa Stendhal bygget man op en viljeskole,
paa Comte haabet man at naa frem til fasthet og orden, med
Taine kom organisationsspørsmaalene op. Dermed fulgte en
foragt for hele det demagogiske snak og for det feminine
føleri i love og statsstyre. Det gjaldt at skape en elite som
hævdet tankens tugt, som stod utenfor konservativ bløthet og
radikal naivitet. Det gjaldt igjen at hævde kvalitet.
En række intellektuelle tok fat Det begyndte med Brune
tiére, en streng, skolert og litt tør kritiker. «Jeg har,» sier
Poul Bourget, «ikke truffet en mand som var mere overbevist
om at aanden ledet verden, og som følge derav hadde en sterkere
følelse av tænkerens ansvar.» Jules Lemaftre, Paul Bourget og
Henri Bordeaux m. fl. fortsatte. Den kraftige og agressive
Maurice Barres traadte frem. Bergsons filosofi virker ogsaa
sterkt religiøst vækkende. Ogsaa sterkt præget blir det religiøse
liv av Mark Sangniers eiendommelige romantiske og samtidig
demokratisk religiøse skikkelse, av Paul Claudels digterfor
kyndelse, Charles Peguys selvopofrelse og Charles Maurras med
sin institutionelie kirke fyldt av høi og værdig tænkning.
Maurras og Péguy er de to store kontraster, den første født
borger, slegten vant til statstjeneste i armé og kirke, den anden
bondefødt med mistillid til staten, hvis falske förbindelser, baand
og skatter det gjælder mest mulig at undgaa. Maurras med
antik følelse for guddommen og for loven som er git av gud
dommen, de hellige saavel som de civile, de hævdvundne love,
de skrevne love og de uskrevne. Péguy en Loirdalens barn
med gaardsstellets liv spillende i sindet, en keltisk bonde som
staar sikkert paa sine ben, men som altid lytter til legendens
kald og som ikke motstaar dens fjerne røst. Maurras opdrat
av prester, en kirkens tro søn, om ikke netop særlig følelse s
betonet kristen, en katolsk hedning. Péguy elev av den
konfessionsfri folkeskole men levet tillrods herfor sit kristne
liv efter den gamle primstav, glad under jul, sørgmodig
langfredag og jublende paaskemorgen, en kristendom helt
lik vor egen Peter Dass’. Hvor er de forskjellige! Maurras
en tragiker fra den antikke middelhavskyst, et brændende
32 Samtiden. 1924.
481
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
